Forrygende DM for Sparta
Atletik | 01-03-2010
Skive var i weekenden vært for senior-DM i atletik, det blev en forrygende medaljefest for Sparta.
Københavnerklubben havde en ambition om at tage 12 guldmedaljer med hjem, men det blev til hele 13
Morten Jensen var ude efter at kvalificere sig til VM, og her skulle han springe 8.10m. Det lykkedes desværre ikke, men med 8.04m vandt han DM-guldet.
Også Jacob Riis havde sidste chance for at kvalificere sig til inde-VM. Han vandt 400m i tiden 47.43, som dog ikke var nok til at kvalificere sig til VM.
Kuglestøder Kim Christensen stødte 19.23m, hvilket var nok til en guldmedalje. Med fire stød over sit danske årsbedste på 18.94m (19.23m målte det længste) forsvarede Kim Christensen flot sin titel.
Hos kvinderne kunne Spartas Anna Olsson tage guldet hjem for tredje år i træk med tiden 7,70s. og Caroline Bonde Holm forsvarede sit mesterskab ved at klare 4.05m i første forsøg.
Spartas DM-vindere
Kvinder
60m: Anna Olsson
200m: Anna Olsson
400m: Julie Scherer
Stangspring: Caroline Bonde
Kuglestød: Meiken Greve
Mænd
200m: Nicklas Hyde
400m: Jacob Riis
60m hæk: Christian Laugesen
3.000m: Jakob Hannibal
Stangspring: Rasmus Jørgensen
Længdespring: Morten Jensen
Kuglestød: Kim Christensen
4x200: Jesper Simonsen, Emil Strøm, Mike Kalisz, Jacob Riis (DR)
Læs mere om Sparta