Nyt københavnsk topresultat ved Safirs internationale stævne i Ørebro
Bordtennis | 03-03-2010
Københavns Bordtennisklubs Anders Lind nåede til finalen i U12, hvor han tabte til en stærk kinesisk spiller
11årige Anders Lind leverede et nyt internationalt topresultat, da han forleden nåede finalen i ITTF’s HOPES, som er rækken for spillere op til 12 år. I finalen stod Anders Lind, Europamester i årgang 98, over for en af Asiens stærkeste i årgang 97, 12årige Hung fra Hong Kong, og kineseren var for stærk.
Safirs Internationella er Sveriges og et af Europas stærkeste stævner på grund af stor deltagelse af spillere fra Asien, Kina, Korea og Japan.
Anders Lind gik videre fra puljen ved at slå en stærk tjekkisk spiller, men han måtte trods tætte sæt imod Europas nr. 10 i cadet-rækken sande, at der skal trænes noget endnu, før sådanne kampe kan vindes.
Læs mere om Københavns Bordtennisklub