"Den ideelle talentudvikler eksisterer ikke"

"Den ideelle talentudvikler eksisterer ikke"

Interview med cheftræner i Dansk Mountainbike Klub, Thorsten Breiding

Af Leif Chr. Mikkelsen | Foto: Michael Rosenløv Jensen og Henrik Büchner | august 2016

En solbeskinnet onsdag i juni havde CPHsport Inspiration sat cheftræner Thorsten Breiding fra Dansk Mountainbike Klub stævne til et interview om arbejdet med talentudvikling. Og startede med at spørge om, hvad der karakteriserer et ideelt talentmiljø indenfor MTB:

Uh, jeg vil sige: det skal være trygt – og det aller- allervigtigste er, at træneren mentalt er til stede. Og at der er et fast set up fra gang til gang. Samtidig arbejder vi indenfor MTB med det fysiske og det mentale – og her tænker jeg især på, at man skal skabe mod. Det gør man ved at skabe en ånd om, at det er helt i orden at lave fejl – og det skal være trygt, så man tør prøve nye ting uden angst for at fejle. Herudover skal det gælde, at der er nære rollemodeller, at målsætninger støttes af de omgivende miljøer, at fokus er på den langsigtede udvikling og en kultur, der understøtter læring og udvikling. Altså, at der er en stærk sammenhæng mellem værdier og handlinger. Tilsammen er dette nødvendige forudsætninger for, at talenterne kan udvikle sig.

 

Hvad med angsten for at komme til skade?

Det er et emne, som vi i stigende grad er nødt til at håndtere, da MTB-ruterne bliver mere og mere udfordrende. I det ideelle talentmiljø starter vi rigtig tidligt. Hvis de først starter som 15-16 årige, risikerer vi, at det vindue, hvor de tænker over eventuelle konsekvenser, er lukket og erstattet af farlig dumdristighed. Så hele den følelsesmæssige bearbejdning er bedst tjent med at starte i en noget yngre alder.

 

Hvor tæt er DMK på at matche ”det ideelle talentmiljø”?

Her tager Thorsten en lang tænkepause, inden han svarer: Vi er på vej. Vi er godt halvvejs med arbejdet.

 

Hvad består dette arbejde i for DMK?

Et vigtigt skridt har været, at jeg er blevet ansat på deltid til opgaven, som er at skabe den nødvendige kultur og et attraktivt miljø ved at få tydeliggjort vores værdier, ved at få fastlagt strukturer samt hvad, der skal ske på de forskellige alderstrin. 

DMKs vision

  • Skabe motivation/lyst for MTB hele livet med sammenhold, leg og naturoplevelser
  • Glæde, motivere til at forbedre sig selv – udvikling baseret på glæde 

 

DMKs værdier

Legende tilgang  til træning

  • Ud fra Aldersrelateret TræningsKoncept (ATK)
  • Udvikling gennem leg 
  • Legende læring (playfull practice) 


Fællesskab og sammenhold (klubfølelse) 

  • Kontinuitet (skal give mening) 
  • Venskab – sammenhold
  • Rummelighed – åbenhed


Bedste rammer for alle ambitioner

  • Plads til alle - hvad enten det er en tur i skoven eller man drømmer om at blive verdensmester 

Hvordan arbejder I konkret med jeres kultur og værdier?

For at lægge grunden har jeg holdt en del workshops med alle vore trænere for at få italesat vores værdier, så der opstår forståelse for, hvordan disse bør fremstå i dagligdagen. Vi har nærmest et Excel-ark, der viser, hvilke handlinger, der understøtter hhv. modarbejder vore værdier. Vi ønsker at skabe rammer for udvikling på alle niveauer i klubben.

Implementeringen af værdierne, som trænerne har været med til at formulere, er en lang proces, og selv om der nu er en generel forståelse af værdierne, er der vej at tilbagelægge for, at hensigtsmæssig adfærd nærmest bliver intuitivt i arbejdet med rytterne.

Vi understøtter processen med månedlige møder, hvor vi sammen drøfter, hvor vi er i processen – samt hvad de næste trin bliver. Hertil kommer også, at jeg tager ud og superviserer den enkelte, da en kvalificeret udvikling ikke kun kan foregå i et mødelokale. Når vi tager tingene op i direkte tilknytning til træningen, får vi en mere hudløs og ubearbejdet tilgang til værdiarbejdet.

Når man vil skabe disse miljøer, er det vigtigt at have de rigtige ledere og trænere. Hvad karakteriserer egentlige disse to grupper?

Dygtige ledere har de nødvendige faglige kompetencer samt modet til at delegere beslutninger. Lederen skal delegere ud fra tillid, men også udøve lederskab ved med interesse at følge op på det delegerede. Samtidig er det vigtigt, at ledere har fuldt overblik over deres respektive ansvarsområder. Endvidere er det altafgørende, at der er konsistens mellem det, der bliver sagt, og det, der bliver gjort. Man kan for eksempel ikke proklamere, at man er en talentudviklingsklub, og så ved weekendens liga-løb, hvor ungdom kører lørdag og senior søndag, kun dukke op om søndagen.

Dygtige talenttrænere skal besidde evnen til at være objektiv. Jeg havde en enorm stærk oplevelse, da jeg tog uddannelsen på Idrættens TrænerAkademi, hvor vi havde en masse dygtige lærere. Vi arbejdede med den situation, hvor du som træner bliver følelsesmæssigt ramt, som jo uvægerligt sker iblandt; så skal du formå at træde to skridt tilbage og se det hele fra oven – og forsøge at koble dine følelser af. Det er en utrolig vanskelig og central evne at udvikle, da situationen, hvor man bliver følelsesmæssigt ramt, altid kommer uventet. – I det hele taget er det en god vane tit at gå ind i sit eget refleksionsrum. Efter hver eneste træning går jeg ind og evaluerer min egen indsats kritisk med sigte på læring og optimering.

Udover ovennævnte skal der naturligvis også et stærkt fagligt fundament til, så man til fulde kender de fysiske og mentale arbejdskrav. Med denne ballast skal du også kunne strukturere, så progression sker i en hensigtsmæssig rækkefølge.

Egentlig synes jeg grundlæggende, at det er uhyre vigtigt, at træneren har talent, og må samtidig også erkende, at i idrættens verden af frivillighed kan knaphed på trænertalent gøre, at vi iblandt tager, hvad vi kan få. 

Hvad gør I konkret i DMK for at have ledere og trænere, der kan løfte opgaverne optimalt?

Indtil videre har jeg fået sæde i vores bestyrelse med den opgave at få rodfæstet både det sportslige set up samt det værdigrundlag, klubben skal udvikles på. Så afsættet for vores ”begynde forfra”-proces er det sportslige set up.

Vi er også blevet mere kritiske med håndplukning af de nye ledere. Med vores nye formand, Geert Klarsgaard er der virkelig kommet styr på tingene. Det slår også igennem på bestyrelsesarbejdet, hvor han er konsekvent i sin opfølgning på de enkelte bestyrelsesmedlemmers commitment.

Hvis vi skal ramme et drømme set up i DMK, skal vi have klart mere uddannelse af vore trænere. Og jeg er meget ambitiøs og kritisk i forhold til den trænerstab, vi har på vores ungdomselite. Der er flere helhjertede forældre blandt dem, men skal vi tage det næste skridt, er det ikke optimalt, da blandt andet den afgørende objektivitet naturligt nok kan være svær at få frem. Det skal dog nævnes, at vi også har nogle forældre, der er gået ind i arbejdet med en god indstilling for at lære, og disse gode kræfter skal der naturligvis arbejdes videre på.

Efter at vi mere eller mindre er ”startet forfra” i DMK, har vi valgt at slå U1 og U5 sammen, så vi nu står med 15 drenge i en for klubbens udvikling uhyre vigtig gruppe. Og det er mig magtpåliggende, at disse ryttere får lært at stå på egne ben. Det skal ske langsomt og uproblematisk. Og en af vejene er gennem en rolig udslusning eller omrokering af forældre-trænerne og forældre, der for at være sammen med deres børn kører med hver gang; en proces, der ikke altid gør mig lige populær. Men det er til alles bedste.

I den nuværende situation har jeg lavet aftale med to tidligere A-ryttere, der træner med, så talenterne har nogle positive rollemodeller, som de kan lære meget af.

Vi er godt opmærksomme på, at det er sårbart, at jeg agerer med både bestyrelses-kasket og træner-hjelm, og det er også kun en overgangsløsning til, vi i løbet af et år har fundet vedkommende, der skal afløse mig i bestyrelsen. Det skal være en, som jeg kan sparre med.

Sideløbende arbejder jeg også på at finde 1-2 trænere, der kan gå ind i talentgruppen, så jeg kan frigøres noget, så jeg kan gå endnu tidligere ind i talentarbejdet med at bygge grundlaget for langvarig udvikling. Endnu formår vi kun at arbejde med to-årige horisonter, men når fundamentet er helt på plads, skal vi arbejde med længere planhorisont.

Thorsten Breiding

At være talentudvikler handler om evigt at søge forbedringer – også i ens eget arbejde. Man går i stå, hvis man på den måde ophøjer sig selv. – Den ideelle talentudvikler eksisterer ikke!!

Thorsten Breiding Cheftræner i Dansk Mountainbike Klub

Nu vender vi os mere direkte mod dig som talenttræner, Thorsten. Hvor tæt er du på at være en ideel talentudvikler?

Akkompagneret af en stille, ydmyg latter: det bliver jeg s´gu aldrig, Leif. Jeg vil endda også mene, at det ville være farligt at tro om sig selv. At være talentudvikler handler om evigt at søge forbedringer – også i ens eget arbejde. Man går i stå, hvis man på den måde ophøjer sig selv. – Den ideelle talentudvikler eksisterer ikke!!

Hvad er det så, du gør for at blive bedre?

Udover mine faste selvevalueringer efter hver træning, uddanner jeg mig også hele tiden. Jeg har taget diplomtræneruddannelsen og ITAen – og så er uddannelserne i Team Copenhagen og møderne i TALENT-DK en uendelig og udviklende rejse. I perioder har jeg også søgt hjælp hos en terapeut med sigte på at lære at forstå og kende mig selv bedre. Det kan godt være hårdt at være på evig jagt efter selvudvikling – og jeg kan ikke sige mig fri for også at opleve et forventningspres fra omgivelserne, noget jeg blandt andet har udvekslet erfaringer med en succesrig kvindelig kører om.

Hvordan og hvornår oplever du glæde som træner?

Glæden er spontan – men ikke larmende. Den er oftest forbundet med glæden over andres udvikling og resultater. Efter det nyligt overståede DM var glæden enorm – og jeg nød den bagefter med at gå en stille tur i den samme skov, som rytterne havde kørt i.

Men i det hele taget er det som træner at reagere følelsesmæssigt noget, som rytterne opfanger i et splitsekund. Når vi er afsted til vigtige konkurrencer, er kontakten med rytterne under løbet enormt speciel. Jeg står på ruten, og det er kun i korte glimt, at jeg har øjenkontakt med den enkelte rytter; og her skal jeg gerne udstråle ro og tiltro – samtidig med, at det koger inden i mig, kan jeg godt føle, at jeg skal spille en form for skuespil. Jeg brænder for rytternes ønsker – og den glød er svær at skjule. Også når der er krise hos den enkelte rytter.

Jeg lægger også en del nyheder op på Facebook, men jeg er også samtidig meget bevidst om, at det er rytterne, der har præsteret, og det er dem, der skal i fokus. Og ikke mig!! Jeg forsøger på at fortælle en historie, hvoraf miljøets styrke også slår igennem.

Er der overhovedet noget, du kan savne for at gøre din udvikling optimal?

I forhold til det uddannelsesmæssige føler jeg mig klædt rigtig godt på, mens jeg af natur stadig er nysgerrig og åben i forhold til ny viden og impulser. Dog kunne jeg godt tænke mig at få noget kompetence i forhold til at stå frem foran en forsamling og være rolig, sikker og overbevisende; det hedder vist præsentationsteknik J. Så mine budskaber går rent ind.

Endelig vil jeg høre, om der er noget i det, vi fra Team Copenhagens side tilbyder, der mangler i arbejdet med at støtte trænernes udvikling?

Jeg synes – og det ikke for at please -, at I giver os næsten alt. Jeg har hele vejen haft en uhyre værdifuld dialog med Lise og Jeppe fra jer af, og har fremad aftalt sparring med Jeppe, da jeg godt kan bruge en, der konstruktivt ”losser mig i røven” en gang imellem.

Men hvis jeg trods interviewets tema må tale om et stort ønske, så drømmer jeg på det facilitetsmæssige område om, at vi, når vi går ind i vinteren, kan lave et basistræning DMK-hold. Har talt med Geert om det, og han er varm på ideen. Det kommer til at kræve et sted, hvor vi 2 gange om ugen kan træne en time, og hvor der også er mulighed for, at vi kan sidde og tale sammen med rytterne om andet end det rent sportslige. Det kunne skabe en endnu bedre sammenhæng i klubben.

Læs også artiklen: For seriøse trænere er der ingen genvej

Læs også artiklen: For seriøse trænere er der ingen genvej

”Vel hænder det, at der kommer et stort, upoleret talent ”ind fra gaden”, men jeg ”ser rødt”, hvis man tror, at her skal ”speederen trykkes i bund”, så store resultater kommer indenfor en kort tidshorisont. Man taber noget måske stort på gulvet, og påfører et talent en unødig oplevelse, for store resultater i atletik er uløseligt forbundet med seriøs fundering og langsigtet arbejde – Sådan er min holdning; og jeg er glad for at være træner.” 
Ordene er Michael Jørgensens; og han er træner i SPARTA.

Læs artiklen nu

Denne hjemmeside bruger cookies til trafikmåling og optimering af indhold

Luk