Valg og konsekvenser, når sporten har 1. prioritet

Valg og konsekvenser, når sporten har 1. prioritet

Interview med Stine Nørklit Lønborg og Isabella Fazekas Jakobsen fra Ajax København og Team Copenhagen Eliteidrætsakademi.

Af Helene Kaas | Foto: Klaus Sletting | April 2017

”I den snart overståede sæson har jeg gjort meget ud af, at spillere, trænere og forældre har forstået, hvad ønsket om at blive elite indebærer af konsekvenser, nødvendige prioriteringer og valg. Uden denne forståelse er muligheden for at etablere det nødvendige commitment ikke til stede. Og hermed kommer de nødvendige handlinger ikke til at ske.”


Sådan lød det fra Ajax Københavns sportschef på kvindesiden, Mathias Berg, i et interview til CPHsport Inspiration om hans funktion som sportschef. Det gjorde os nysgerrige efter at snakke med et par af de spillere, som netop står over for at skulle træffe valg og prioritere, fordi sporten har førsteprioritet for dem. Vi lavede derfor en aftale med Stine Nørklit Lønborg og Isabella Fazekas Jakobsen, som begge spiller håndbold i Ajax København og går i 3. g på Gefion Gymnasium. De valgte netop dét gymnasium, fordi det er én af de syv uddannelsesinstitutioner i København, som har en aftale med Team Copenhagen Eliteidrætsakademi. En aftale, der giver dem to ekstra morgentræninger om ugen, kurser og fleksibilitet i forhold eksamener.

Vi mødte Stine og Isabella i Valby Hallen en mandag eftermiddag efter skole og inden træning.

Håndbold slog gymnastik af banen

Første gang Stine stod i en situation, hvor hun skulle træffe et valg om at vælge håndbolden til eller fra, var i 6. klasse.  

Da jeg var yngre, dyrkede jeg også gymnastik, men på et tidspunkt blev det for meget, da jeg trænede tre gange om ugen begge steder. Jeg blev nødt til at træffe et valg mellem gymnastik og håndbold. Det var en svær beslutning, for jeg havde mange veninder inden for gymnastikken, som jeg pludselig ikke skulle se så ofte mere. Da jeg skulle vælge, hjalp min familie mig. Vi remsede alle fordele og ulemper op ved gymnastik og håndbold, men på en måde lå beslutningen lige til. Jeg er født ind i en håndboldfamilie. Hele min familie spiller håndbold - lige fra onkler til tanter. Så det var ”ment to be”. Det var også min mor, der startede et hold, da jeg sagde, at nu vil jeg gerne gå til håndbold. 

Klubskifte til elitemiljø

Både Stine og Isabella har stået i en situation, hvor de skulle træffe et valg om at skifte klub.

Stine: Der var to årsager til, at jeg skiftede klub. Den ene var, at jeg flyttede til København med min familie og der blev derfor langt til AG håndbold. Den anden var, at jeg søgte et elitemiljø, hvilket Ajax København kunne tilbyde. Det var selvfølgelig ikke nemt at forlade den gamle klub med alle de gamle holdkammerater, men i dag er jeg glad for skiftet, da jeg føler, at jeg har udviklet mig meget i Ajax København. Både trænerne og mine holdkammerater er virkelig dygtige og har hjulpet min udvikling rigtig meget.

Isabella: For mig var det en helt naturlig beslutning, da jeg dengang skulle gå på KIES (Københavns Idrætsefterskole, red.), og ikke følte, at det var det rigtige at pendle frem og tilbage til Jersie. Beslutningen blev gjort nemmere, da jeg trængte til at få prøvet noget nyt af, så jeg bl.a. kunne få lov til at videreudvikle mig. Jeg valgte Ajax, fordi det havde meget af det sociale, som min gamle klub også havde. Det var derfor ikke nogen specielt svær beslutning.

Gymnasiet skulle passe med sporten

For begge de to Ajax-spillere var beslutningen om hvilket gymnasium, de ville gå på, med udgangspunkt i, hvad der ville være godt for deres håndboldliv.

Isabella: Det var meget vigtigt for mig, at gymnasiet kunne passe med min sport. Jeg kommer fra Solrød og det tager en time hver vej, men transporttid spillede egentlig ikke en rolle i beslutningen. Jeg følte, at jeg kendte alle i Solrød, så det passede mig fint at komme væk og prøve noget nyt. Jeg havde også gået på KIES og var vant til at være væk hjemmefra og det hjalp på beslutningen. Jeg kunne både vælge mellem en Team Danmark ordning og Team Copenhagen. Jeg valgte Team Copenhagen, fordi det er tre år frem for fire.

Stine: Det var også vigtigt for mig. Jeg boede i Albertslund og skulle flytte ind til Vesterbro. Jeg overvejede Falko (Falkonergården, red.), Zahles og Gefion. Jeg synes, at Gefion lød helt vildt fedt og muligheden med to ekstra morgentræninger var bare bonus. Jeg ville gerne på en matematik-, fysik- og kemilinje og at, der så lå en Team Copenhagen ordning over, var jo bare et perfekt match.

Stine tilføjer med smil og begejstring: Jeg har lige været udtaget til en U19 landsholdssamling, hvor der lå en terminsprøve samtidig. Der var gymnasiet gode til at sige: ”Du skal selvfølgelig ikke komme til den prøve – du tager en sygeterminsprøve på et andet tidspunkt. Kom med indkaldelsen, så får du ikke fravær.” Hanne (Hanne Hansen, som er Team Copenhagen Eliteidrætsakademis kontaktperson på Gefion, red.). kom faktisk også ned til mig forleden og spurgte, om der var samling i eksamensperioden, for så kunne jeg få lov til at gå til en sygeeksamen.

Isabella: Det er også derfor, jeg valgte Team Copenhagen, så man kan få hjælp til sådan noget. 

Træning eller gallafest i gymnasiet?

Når man træner fem-seks dage om ugen og spiller kamp i weekenden, er der ting pigerne må vælge fra, som for ”normale gymnasieelever” har høj prioritet.

Stine: Man kan indimellem godt føle, at man går glip af noget, når håndbolden fylder så meget. Jeg var for eksempel ikke med til gallafest på skolen, fordi der var træning samme aften, men sådan er det bare.

Isabella: Der er jo ofte fester og andre sociale ting, man er nødt til at blive hjemme fra, fordi der er træning eller kamp. Jeg vil gerne være med til fester og andre ting, når jeg har tid, men mine venner har lært, at det er håndbolden, der har førsteprioritet

Hvordan mon familien håndterer, at håndbolden kommer frem for alt?

Stine: Jeg har så mange i familien, der ved, hvordan det er. Både min mor og min far har spillet og min søster spiller håndbold på højt niveau. Så der er stor opbakning fra familien til, at mormors runde fødselsdag eller en konfirmation kan blive prioriteret lavere end håndbolden. Det plejer dog at lykkes mig at kunne deltage i de store familiebegivenheder – ofte, fordi familien planlægger dem sammen med mig i god tid.

Isabella: Jeg har det på samme måde, hvis der er familiefødselsdag. Man kommer måske lidt inden eller senere, men det er håndbolden, der kommer først. Det har min familie lært. 

Når udlandet kalder

Når man som Stine og Isabella spiller håndbold på højt plan, kan der opstå spændende muligheder, som kan betyde en helt ny tilværelse. Sådan en situation stod Isabella en dag i.

Jeg tog orlov, fordi jeg havde fået mulighed for at komme til Rumænien og spille i den bedste liga dernede. Muligheden opstod, fordi jeg havde været på nogle håndboldcamps i Serbien, hvor de havde set mig træne. De kontaktede så min far, som stod for at arrangere camp’ene. Tanken om at tage af sted var spændende og skræmmende på én gang, så det tog lidt tid at tage beslutningen. Jeg kom frem til, at det var en god investering i min fremtid og ville give mig nogle oplevelser, jeg kunne bruge senere. Mine forældre støttede mig fuldt ud i min beslutning. Da jeg havde bestemt mig for, at jeg gerne ville afsted, havde de desværre fundet en anden. Det ærgrede jeg mig meget over. Resten af det skoleår arbejdede jeg og fokuserede på håndbolden; og begyndte så i 3.g igen, da næste skoleår begyndte. Jeg fortryder, at jeg ikke var hurtigere til at tage beslutningen med hensyn til Rumænien. Nu ved jeg til en anden gang, at jeg bare skal tage chancen og sige ja!

Fremtiden banker højlydt på

Der er ingen tvivl om, at håndbolden har en førsteplads i de to gymnasiepigers liv. Inden længe er gymnasietiden dog forbi og så skal der træffes valg om fremtiden.

Isabella: Der venter mange valg i forhold til, hvor længe man skal blive i den klub, man er i, og hvad man på sigt skal studere. Der er ikke mange kvindelige håndboldspillere, der kan leve af at spille håndbold, så jeg tænker også studier ind i fremtiden. Næste år tager jeg et sabbatår for at prioritere håndbolden. Jeg har valgt at fortsætte i Ajax, og derved prøve ligaen af. Det bliver spændende at få lov til at spille imod de bedste, og derudover bliver det en fed udfordring.

Stine: Jeg tager også et sabbatår næste år, og der er det helt klart håndbold, der er i fokus. Så må arbejde tilpasse sig derefter. Jeg er meget åben og vil gerne til udlandet og spille på et tidspunkt. Jeg har ikke nogen begrænsning i forhold til, hvornår jeg skal stoppe. Jeg bliver ved så længe, jeg kan, og har lyst. 

Lad mavefornemmelsen vælge

Når Stine og Isabella skal råde andre unge udøvere til, hvordan de skal navigere i de mange valg, lyder det sådan her:

Isabella: Valget skal føles rigtigt i maven. Mærk for eksempel efter, om det er værd at bruge en time på transport hver vej, eller om du lige så godt kan vælge et lokalt gymnasium.

Stine: Mærk også efter hver dag, om du synes, det er sjovt. Og så skal du vide, hvad du vil med sporten.

Snakken med Stine og Isabella efterlader et skarpt billede af, at de to i hvert fald ved, hvad de vil med deres sport, og at de har ”det nødvendige commitment”, som sportschefen Mathias Berg efterspørger. 

Stine Nørklit Lønborg

  • Stine har spillet håndbold i 11. sæsoner – 9 i AG Håndbold og 2 i Ajax København.
  • Hun er på Ajax’ U18 hold og spiller også med 1. divisionsholdet.
  • Position: Playmaker og venstre back
  • Elev på Team Copenhagen Eliteidrætsakademi
  • Går i 3. g på Gefion Gymnasium
  • Håndboldens betydning for Stine:
    Håndbolden giver min en masse forskellige ting. Den giver bl.a. et unikt fællesskab, fordi man er så meget sammen i hverdagen. Man lærer også hinandens styrker og svagheder at kende både på og udenfor banen. Spillet er hurtigt og det udfordrer både ens taktiske evner, de håndboldtekniske egenskaber og fysikken, den udfordring kan jeg godt lide og man kan bruge de egenskaber i mange andre sammenhænge i ens liv. Håndbolden giver også en følelse af succes og fiasko og et ønske om at forbedre sig. Det bedste håndbolden giver er klart når holdet spiller godt sammen og vi vinder en tæt kamp. Så er man tæt på lykkelig!

Isabella Fazekas Jakobsen

  • Isabella har spillet håndbold siden hun var fem år. Hun er oppe på fem sæsoner i Ajax og inden da spillede hun i Jersie Håndboldklub.
  • Hun spiller på 1. divisionsholdet.
  • Position: Venstre back
  • Elev på Team Copenhagen Eliteidrætsakademi
  • Går i 3. g på Gefion Gymnasium
  • Håndboldens betydning for Isabella:
    For mig er det en form for livsstil, da jeg føler, at der mangler noget, hvis jeg ikke får trænet. Det giver mig bl.a. en masse glæde, fordi håndbold er det jeg elsker, og det også er der mange af mine venskaber er. Håndbold er også mit frirum, hvor jeg kan få lov til at slappe af og have det sjovt, og glemme nogle af de problemer/udfordringer, som jeg måske kan have udenfor banen.
"Ønsket om elite indebærer konsekvenser, nødvendige prioriteringer og valg"

"Ønsket om elite indebærer konsekvenser, nødvendige prioriteringer og valg"

Efterhånden er der flere og flere af de klubber, Team Copenhagen samarbejder med, som har valgt at indarbejde sportschefer i deres organisation. Det gælder også Ajax København. På kvindesiden er det Mathias Berg, som med sin store og spændende baggrund varetager opgaven. 

Læs interviewet med sportschef Mathias Berg

Denne hjemmeside bruger cookies til trafikmåling og optimering af indhold

Luk