Martin Schou

"Det bedste ved min sport er nok intensiteten. Fra man har sat foden på banen – til, at man kommer ud igen – er pulsen og spændingsniveaet høj"

Martin Schou Håndboldspiller

Martin Schou

  • Hvad er din drøm med din sport?

Jeg spiller håndbold, og min drøm og vision med min sport er, at nå så langt som muligt som seniorspiller. Det ville være optimalt, hvis jeg kunne kombinere det med en videregående uddannelse

  • Hvad er dit mål for i år?

Mit mål for i år med træningen er, at opbygge en større mængde muskelmasse - og fastholde mit tempo. Dette for at optimere mit gennembruds- og forsvarsspil.

  • Hvad er det bedste ved din sport?

Det bedste ved min sport er nok intensiteten. Fra man har sat foden på banen – til, at man kommer ud igen – er pulsen og spændingsniveauet høj. Dette gør det sjovt at spille.  En ikke uvæsenslig del af sporten er også teamånden og det sociale sammenhold.

  • Hvad kan du bedst li’ – træning eller konkurrence? Og hvorfor?

Jeg kan klart bedst lide konkurrence. Det er kampene man træner hen imod - og ser frem til. Det er også i kampene man bliver udfordret - og hvor man kæmper for holdet og for at vinde.

  • Hvilke forventninger har du til at være en del af Team Copenhagen Eliteidrætsakademi?  

Jeg forventer som TCE-elev, at det giver mulighed for at morgentræne med nogle af de bedste håndboldspillere på tværs af klubberne i Københavnsområdet. Derudover forventer jeg, at lektionerne er tilrettelagt, så man ikke går glip af vigtig undervisning. Og så forventer jeg, at Akademiet afholder særlige events, med henblik på at hjælpe os med tilrettelæggelse af træning og kost.

  • Hvilken sport/disciplin dyrker du, hvem er din træner og hvilken klub er du medlem af/stiller du op for?

Jeg spiller U18 håndbold i Ajax København.  Ajax København samarbejder med akademiet. Min træner er Søren Nielsen, og han er tilknyttet Team Copenhagen Eliteidrætsakademiet som morgentræner.

Martin Schou

Sport: Håndbold

TrænereSøren Nielsen

Klub: AJAX København

Denne hjemmeside bruger cookies til trafikmåling og optimering af indhold

Luk