Artiklen er sponseret af Svømmespecialisten
Svømmespecialisten er Danmarks mest alsidige leverandør af svømmeudstyr, hvor der sælges alt fra konkurrencedragter, svømmefinner, snorkler, våddragter til voksne og børn, svømmebriller, almindeligt badetøj til svømmeskole og motion.
Vi er stolt sponsor af Hovedstadens Svømmeklub og medlemmer kan handle i vores butik og webshop med rabat.
Få masser af hjælp og gode råd, uanset om du skal bruge en våddragt eller svømmevinger til børnene.
Se vores store udvalg i webshoppen eller i butikken, Rødovrevej 155, 2610 Rødovre.
Giv vores Facebookside facebook.com/swimshop.dk et ”like” og få nyheder og gode tilbud.
Har altid syntes det er sjovt
”Jeg har altid syntes, det var sjovt at svømme. Jeg ved ikke hvornår, det gik op for mig, at jeg havde talent, men jeg tror, at det, at jeg synes, det er sjovt, er det, som har holdt mig i gang. Jeg begyndte at svømme, da jeg var 6 år. Mine forældre syntes, at det var på tide, at jeg lærte det, da jeg altid har elsket at være i vandet”, – sådan siger Maria om, hvordan hendes interesse for svømning startede.
Udtaget på et WILDCARD
Hvordan har du det med, at du måske ikke skal svømme til VM?
Ja, der er rigtigt. Vi er fem piger, som er udtaget til 4x200 m fri, og der er kun fire pladser, så det vil sige, at vi skal dyste om det og finde ud af hvem, der bliver den, der ikke svømmer holdkappen. Det bliver meget spændende og bliver vist afgjort et par dage før selve løbet.
Man kan sige, at jeg er 5. mand, så jeg har det godt med det, idet jeg kom med på et wildcard. Jeg kan bedre forstå, hvis de, der er udtaget som de 4 bedste, måske er lidt mere øv over, hvis pladsen bliver taget fra en af dem. Det bliver spændende og hårdt, fordi vi ligger rigtigt tæt. Uanset, om jeg svømmer holdkappen eller ej, tror jeg, det bliver en god oplevelse at komme til stævnet og opleve det hele.
Hvilken svømmedisciplin og distance er din favorit?
Jeg svømmer både crawl og medley. Medley er, hvor man svømmer både fly, ryg, bryst og crawl. Jeg har før kun været brystsvømmer, så det var et stort skridt, jeg pludselig tog. Konkurrencen, som jeg muligvis skal deltage i til VM, er 200m fri.
Hvordan har det været et blive udtaget og træne med landsholdet?
Det var efter Danish Open, jeg blev ringet op, og fik fortalt, at jeg altså var denne her 5. mand, som de gerne vil prøve at se an. Også i forhold til OL i 2020. Derfor ønskede de allerede nu at prøve at bygge et hold ved også at sætte os op mod hinanden. Selve træningen med landsholdet har egentlig ikke været så meget anderledes.
Kun tiendedele, der adskiller
Hvad er din forventning; kan du svømme dig blandt de fire bedste?
Uha, jeg ved det ikke, der er kun tiendedele, der adskiller os. Jeg svømmede ikke distancen til DM (red. 6. juli), og her svømmede de andre rigtig tæt på deres bedste tider, så det bliver spændende. Jeg har ikke slået dem før, men det er først indenfor det sidste år, at jeg er begyndt at svømme crawl. Det var et kæmpe spring, jeg pludseligt tog, og jeg forbedrede mig også hurtigt nogle sekunder.
Har ikke noget at tabe
Hvad tror du, at du kommer til at tage med fra deltagelsen med landsholdet?
Jeg tager det som en oplevelse, især fordi jeg gerne vil med igen, hvor jeg kan have mine egne løb. Så jeg tænker, at jeg tager det lidt som en oplevelse. Jeg vil prøve at se, hvordan det foregår, sidde og se nogle finaler og se, hvad de gør. Ja, oplevelsen er helt klart det, jeg tager med derfra.
Er du optimistisk eller bliver du skuffet, hvis du ikke kommer i vandet? ”Jeg er ikke sikker på, om jeg skal svømme, så jeg har ikke noget at tabe. Det er mere de andre, som allerede havde kvalificeret sig, og som nu risikerer at få taget pladsen fra sig. Det er selvfølgeligt lidt ’øv’, hvis jeg ikke skal svømme, men ikke mere end det.
5 timers daglig træning
Kan du holde dig motiveret til de mange timers træning?
Ja, jeg træner 5 timer dagligt, 2 timers morgentræning og 3 timer om aftenen. Men jeg er rigtigt glad for det. For det første er vi her i Bellahøj, som er en rigtig god hal i forhold til mange andre. Især fordi vi har et 50m svømmebassin, så vi er ret heldige på den måde. Derudover er det også ens hold, som holder én oppe og bakker op, hvis man har en dårlig dag, så er det ret rart at have nogle, som forstår det, man er igennem.
Jeg er også ret glad for at gå på Falko (red. Falkonergården Gymnasium og HF), fordi det er en Team Danmark-ordning, så det er lidt af den samme gode opbakning, man får derfra. Nogen gange kan man godt blive lidt træt, men det er bare en del af det. Nu er jeg i den årgang, hvor der er mange fester at gå til, men der er ikke det samme pres på, som jeg tror, der vil være på andre gymnasier.
Håber på at komme med egne løb
Hvad er din ambition inden for svømning?
Jeg vil rigtigt gerne til OL; det er nok enhver sportsmand/kvindes drøm. Men helt klart VM, hvor jeg kan komme med i mine egne løb, i stedet for at være afhængig af at præstere lige på dagen. Så vil jeg have det mere roligt i stedet for at blive stresset omkring, om jeg skal svømme eller ej.
Hvad med EM i Danmark i december? ”Jeg ved ikke, om jeg regner med at blive udtaget, men jeg håber hvert fald ret meget på at komme med - bare det at være på hjemmebane ville også være fedt. Holdet bliver nok også større i forhold til VM, så mulighederne skulle være gode. Der er selvfølgelige nogle kvalifikationstider, og så skal man også være i top 2 for at være sikker, for selv om der er 3 eller 5, der svømmer under kvalifikationskravet, så er det kun de to hurtigste, der kommer med”.
Fakta om Maria:
Sportsgren: Svømning
Alder: 19
Startede med at svømme som: 6-årig
Ugentlige træningstimer: 25-26 timer
Primære discipliner: 200 m fri og 200
Bedste resultat: 200 m fri kortbane: 1.57.56 m
Målsætning: EM til december
Træner: Olaf Wildeboer og Øyvind Røsland
Skole: Falkonergårdens Gymnasium og HF
Sportens betydning for mig: ”Jeg elsker, at jeg ikke behøver at tænke på alt andet, når jeg svømmer. Man kan bare ligge i sin egen verden.”