Artiklen er sponseret af Athletes Own®
Artiklen er sponseret af Athletes Own®
Athletes Own® is a sportswear brand, founded in Copenhagen, Denmark in 2010 by the four rowers: Juliane Elander Rasmussen, Sarah Haubro Lauritzen, Anders Moustgaard and Antonie Lauritzen
Clubs and Teams
Athletes Own is specialized in producing the optimal clothes collection for your club and/or team. Our design team take great pride in creating a design that represent your club and/or team’s values and needs.
Interested to learn more? Contact us at info@athletesown.dk for more information.
”TALENT 2016” – Satte gang i interessen
Tøger: ”Det startede egentlig tilbage i 2008 med projektet ’TALENT 2016’, hvor DSR var ude på københavnske skoler. Projektets formål var at få tunge roere med til OL i 2016. Folk fra DSR havde sat et bånd op for døren. Hvis man var høj og nødt til at bukke sig for at komme ind, så fik man et postkort stukket i hånden, hvor med man kunne komme ned i frikvarteret og melde sig til. Jeg havde dansk timen efter, så det var en nem beslutning. Der blev vi testet på nogle fysiske parametre, så som styrke i arme, ben og cykling. Derfra var jeg så heldig at komme med”
Lærke: ”Jeg var ikke en del af projektet. Jeg var bare ude for at se Tøger ro en dag. Der mødte jeg træneren, som trænede pigerne fra ’TALENT 2016’ projektet. Han spurgte mig, om jeg ikke havde lyst til at ro. Det havde jeg ikke på daværende tidspunkt, men han blev ved med at spørge og til sidst valgte jeg at give det en chance. Det endte med, at jeg syntes, det var helt vildt sjovt. Det var tilbage i 2010.
Skipped: [ID: 11993, DocTypeAlias: Bricks_Quote02]
Skipped: [ID: 11994, DocTypeAlias: Bricks_Quote02]
TALENT 2016 – Flere tungvægtere i robådene
Baggrunden for projektet, fortæller de begge, var, at traditionelt set har roning i Danmark fokuseret meget på letvægtsroning, som også har været dominerende i dansk roning. Derfor var der et ønske om at fokusere mere på den tunge roning, også fordi der er flere pladser i de bådtyper ved de internationale konkurrencer. Derfor så man et potentiale i at kunne sammensætte nogle gode tunge både.
Var der flere, som startede op i projektet, der har holdt ved?
Tøger: ”Der er nogle stykker, blandt andet Mette Dyrlund og Christina Johansen, som også skal med til VM. Derudover er der også nogen som stadig ror, men som ikke er på landsholdet. På den baggrund kan man sige, at projektet lykkedes og man har fået flere tungvægtsroere med.”
”Sjovt at blive god til noget”
Hvad er det, der holder jer motiveret?
Lærke: ”For mig har det været, at jeg havde chancen at blive rigtig god til noget. Ofte er det i mange idrætsgrene sådan, at hvis man ikke er startet, når man var 5 år, så er løbet kørt. Men nu stod jeg der, jeg var 17 år og indså, at jeg kunne blive rigtigt god til det her; det var der også andre som troede på. Oveni er processen motiverende, for det gik stærkt i starten og jeg kunne se mine resultater forbedrede sig hurtigt. Det er sjovt at blive rigtig god til noget.”
Tøger: ”For mig var det en træner i starten, der satte fire af os sammen i en båd, og overbeviste os om, at man ikke måtte svigte holdet. Så selv om, det var en lang sæson, blev vi alle sammen ved. Senere var der så en der stoppede, men resten af os fortsatte. Siden hen har jeg selv stoppet to gange, dog kun en måned hver gang, nu havde jeg alligevel brugt så megen tid på det. I sidste ende er det så meget sjovere end så meget andet”.
Følger hinandens hårde arbejde fra sidelinjen
Hvordan er det at følge hinandens roning? Er i gode til at støtte hinanden?
Lærke: ”Vi er egentlig meget lidt indover hinandens træning til dagligt, så det er meget fra sidelinjen hvordan vi oplever det. Dog spiser vi hjemme hos vores forældre hver søndag; der snakker vi selvfølgelig sammen om, hvordan man oplever træningen.”
Tøger: ”Den måde, vi har mest med hinandens træning at gøre, er, at vi sammenligner hvem, der arbejder hårdest og er mest træt.”
”Det gør vi altid” siger de begge med en mund. ”Jeg har roet så meget” eller ”Du har kun roet så langt”. ”Vi sammenligner altid ergometertider på romaskinen” fortæller søskendeparret. De fortsætter med at sige, at ved den daglige træning bruger de mest deres eget hold til at sparre med. Så det bliver mere med at følge med hinanden fra sidelinjen.
”Vi brokker os gerne til vores forældre”
Tøger: ”Hvis der endeligt, er noget, som vi er trætte af, så brokker vi os gerne til vores forældre, i stedet for hinanden. De har skulle lægge øre til lidt af hvert.”
Lærke: ”I starten, når vi var til konkurrencer, kan jeg huske, at jeg slet ikke kunne overskue det. Fordi da skulle jeg være nervøs og have ondt i maven to gange på en dag. På den måde er det stadig lidt vigtigere, når Tøger er med, end når de andre ror.
De er dog begge enige om, at det er svært at følge hinandens roning til stævner, og fortæller, at forberedelsen forgår meget med sit eget hold, så de når dårligt nok at se hinanden under et stævne. ”Den, der ror sidst, skal gerne være fokuseret indtil da” siger Tøger.
En del af et generationsskifte på landsholdet
>Efter et veloverstået OL, hvor dansk roning igen fik markeret sig på fornemmeste vis, har dansk roning, i forbindelse med starten på en ny olympisk cyklus taget de første skridt hen i mod et generationsskifte< Sådan indleder ’Foreningen for dansk roning’ deres udtagelse af det nye landshold. Men hvordan ser søskendeparret sig selv i denne proces, og er målet at nå til tops til VM eller arbejder de langsigtet hen mod OL i 2020?
Lærke: ”Jeg mærker det helt klart på den måde, at i forhold til sidste år, da var Anne og jeg de absolut yngste, mens alle de andre havde været til OL før og var enormt erfarne. I år kan jeg godt mærke, at folk er yngre og er mindre erfarne. På den måde kan jeg godt mærke, at man er i gang med at bygge noget nyt op. For mit eget vedkommende håber jeg bare, at jeg kan leve op til nogle af de resultater, vi har nået tidligere.”
Hellere 1 OL Guld end 3 VM Guld
Vil I gerne nå et topniveau nu eller tænker I langsigtet mod et eventuelt OL?
Lærke: ”Selvfølgelig vil jeg gerne klare mig godt til et VM, men jeg vil hellere vinde 1 OL guld end jeg vil vinde 3 VM guldmedaljer. VM er ens mål for sæsonen men OL er altid det store mål. Mit mål for VM i år er at nå finalen. Det bliver spændende, især fordi at Christine og jeg ikke har roet sammen så længe. ”
Tøger: ”Vores mål er ikke helt det samme. Vi har kun deltaget ved et World Cup, hvor vi blev nummer 9 ud af 18. Vi håber, at vi kan blive endnu bedre, men vi har ingen store forventninger. Vi får se, når vi kommer i gang med løbet, det er trods alt vores første år i projektet, men vi håber på en plads i top 8.”
God fysik er ikke alt, men en forudsætning
Hvad skal der egentlig til for et blive en god roer?
Lærke: ”Når vi snakker om tunge roere, så kan man sige, at med størrelse følger længde og styrke og i roning er det bare en fordel. Det kan godt lyde sådan, at fordi man er stor, så kan man også ro, det er dog ikke altid tilfældet. Men det er klart en fordel, fordi med længere arme, får du også længere tag, og du kan derved få flyttet båden hurtigere.”
Tøger: ”Der er masser at hente ved god teknik. Øvelse i at flytte båd og ikke vand men selvfølgelig også rigtigt hårdt arbejde; plus, at man også skal være i virkelig god form og have gode lunger.”
Så kan man overhovedet snakke om talent i roning, eller er der kun nogle fysiske krav, man skal opfylde?
Tøger: ”Ja, det kan man godt. Danmark har været stærke i letvægtsroning, og de er kendt for at være hurtige, så der er tid at hente i god teknik. Det handler ikke kun om størrelse, det handler også om at være en dygtig roer. Om det er talent eller hårdt arbejde? Der hælder jeg nok mere til hårdt arbejde.”
Lærke: ”Jeg tror nok heller ikke på det med talent. Det kan godt være, at du har ’flair’ for det, men hvis du ikke arbejder for det, så kan det være ligegyldigt”. Lærke uddyber det med, at der er ikke én type mennesker i eliteroning; man kan både være enormt eksplosiv og stærk eller man kan være enormt udholdende. ”Der er ikke én type, der pr. definition klarer sig bedre” siger hun.
Rekord mange roere fra DSR
Hvad er det, som DSR gør rigtigt, siden I er så mange roere fra klubben, som er med til VM i år?
Lærke: ”DSR er den største og ressourcestærkeste klub i Danmark, så derfor har man også flest roere med. Dernæst er der mange, som flytter til København for at studere, derved får DSR også mange roere fra andre klubber.”
Tøger: ”Det skal også siges, at det var DSR som startede TALENT 2016 projektet (red. bl.a. med støtte fra Team Copenhagens sponsor Deloitte i 2008), som man siden har gentaget flere gange, med det formål at få en aktiv ungdomsafdeling, fordi det var i virkeligheden lidt blodfattigt, inden vi kom til, hvor man nu har en velfungerende ungdomsafdeling.”
”Det er roning, jeg prioriterer, og det er roning, jeg vil”
Hvordan får i studie, studiejob og roning til at hænge sammen?
Lærke: ”Hvis jeg fortsætter, som jeg gør nu, så kommer det til at tage 9 år at få en bachelor.”
Tøger: ”Det tog mig fire år at få en bachelor, så der var jeg den hurtige. Jeg har planlagt at kunne færdiggøre min kandidat inden 2020”
Lærke: ”Jeg har det sådan, at det er roning, jeg prioriterer, og det er roning, jeg vil. Jeg kan altid få en uddannelse. Jeg kan ikke ro om 15 år, men jeg kan godt få en uddannelse om 15 år. Lige nu er roning det primære og alt andet er ved siden af.”
Lærke sluttede af med at sige, at om det så tager hende 5 eller 8 år er det lige gyldigt. ”Det fede er at ro, så det gør mig ingenting”.
Profil:
Navn: Lærke Hedvig Berg Rasmusen.
Alder 23
Studerer Statskundskab på KU
Makker: Christine Juhl Johansen (24), har været makkere ved to internationale konkurrencer.
Resultater: OL bronze 2016, EM sølv 2017 og bronze ved World Cup.
Profil:
Tøger Berg Rasmusen
Alder 26:
Studerer økonomi på KU
Ror i firer uden styrmand
Resultat: Deltager ved VM for første gang