Hvornår startede du som træner?

Jeg startede allerede, mens jeg selv spillede; for 13 år siden, da jeg var 14 år. Var selv med inde omkring landsholdet, og kunne vælge mellem at søge et fritidsjob eller starte som assistenttræner, hvor jeg skulle tage mig af de helt unge begyndere. Jeg spillede i Vestegnen i Brøndby.

Kort tid efter, jeg var blevet 15, blev jeg hovedansvarlig for begynderne.

Hvorfor ville du være træner?

Det, der drev mig, var - og er - en kærlighed til sporten. Og så har jeg en hoftesygdom, som betød, at jeg nok ikke kunne drive det meget længere som spiller, end jeg allerede havde gjort. Jeg kunne ganske enkelt ikke træne så meget, som der ellers skulle til.

Jeg har altid været meget glad for de mange detaljer i sporten, og forbundet med min vindermentalitet, følte jeg, at jeg havde noget at give videre af til de andre.

Hvad er herudover dine stærke sider som træner?

Min største force er på det mentale område. Jeg er god til at skabe motivation samt at få de unge talenter til at fokusere og yde deres bedste. Hvilket danner en god grobund for læring og resultater. Hvis man ikke er 100% klar, inden man går til træning, får man ikke det fulde udbytte af træningen. Tilsvarende bestræber jeg mig på at være så synlig som muligt i træningslokalet, så ingen er tvivl om, hvad der kræves. De ved, hvad jeg står for, og hvor grænserne går.                              

Min måde at være træner på er både et resultat af min natur og hvad, jeg i forskellige sammenhænge har læst og erfaret mig til. Der er heller ingen tvivl om, at spillerne oplever, at min træning foregår med forståelse og i trygge rammer. 

Hvilke områder skal du arbejde med for at udvikle dig og ikke blot ende som en kopi af dig selv?

Jeg skal - med basis i min store interesse for det tekniske - arbejde meget med, hvordan man udvikler træningsøvelser, som både er sjove og i stand til at raffinere nøjagtig det tekniske element, man sammen med spilleren har i fokus.

I bordtennis er der naturligvis en række fundamentale tekniske grundregler, men skal man virkelig skabe udvikling, skal træningen tilpasses hver enkelt spillers særpræg og forudsætninger.

Jeg er meget interesseret i, hvordan andre trænere arbejder, mens jeg sideløbende udvikler mine metoder. Bruger blandt andet meget tid med videoanalyser.  

Jeg finder det også udviklende at arbejde sammen med andre trænere. I CPH bordtennis har vi en mentor-ordning, hvor tre tidligere topspillere i forbindelse med træningen tager sig af nogle af de unge talenter. Det er både godt for spillerne, og jeg nyder at få andres kompetente perspektiver på de spillere, jeg har ansvar for. De sætter deres erfaring i spil på områder, hvor jeg ikke har det samme at byde ind med. Både fra deres deltagelse i store internationale turneringer samt deres samarbejde med dygtige, internationale trænere.                           

Er der områder, hvor du ikke finder, at mulighederne er gode nok?

Danmark er internationalt så småt ved at sakke agterud, så det ville være ret interessant, om vi havde muligheder for at besøge de træningsmiljøer, der i dag er toneangivende i international bordtennis. Det drejer sig om en række europæiske klubber – og så naturligvis miljøer i Kina.

Hvad skyldes det, at Danmark begynder at halte efter?

Hvis man bare kigger over Sundet, har svenskerne for eksempel rene bordtennis-akademier. Noget, som vil være problematisk i Danmark, da vi har alt for få, der spiller bordtennis på højt niveau.

Jeg fornemmer dog, at der er ved at ske nogle konstruktive forandringer herhjemme. Flere og flere klubber arbejder sammen i deres talent- og elitearbejde, så mulighederne for igen at have spillere, der kan gøre sig gældende på internationalt niveau, synes i bedring.

Hvis du skal være med til at skabe denne gode udvikling, hvad er så de største udfordringer for, at du bliver en endnu bedre træner?

Jeg er lige blevet færdig som erhvervsjurist og startet i job, og da kun meget få delvist kan leve af en bordtennistræner-løn, er der ikke tvivl om, at TID er en meget kritisk faktor. Kærlighed til sporten kan række langt, men tid til forberedelser, træning, kampe og stævner er for mange af os en mangelfuld ressource. Jeg er alene-træner for to klubbers bedste hold, og kunne virkelig bruge en assisterende træner og sparringspartner, men klubbernes økonomi tillader ikke, at jeg får tilknyttet en assistent. Og det er forhold, som går igen i størstedelen af de bedste danske klubber.

Og skulle jeg have lyst til at rejse ud for at hente nye impulser i de bedste klubber i verden, er det for egen regning. Selv bordtennisforbundet er ramt, efter at god støtte fra Team Danmark nærmest er faldet væk i kølvandet på, at Michael Maze og Mie Skov er stoppet.

Jamen, så må du jo se at få nogle nye stjerner kørt i stilling.

Ja og jeg synes også, at vi er i gang. Og vil godt i den forbindelse pege på Anders Lind, som virkelig ser ud til at være rigtig godt på vej. Jeg har arbejdet med ham de sidste par år, og for øvrigt oplevet at have haft meget glæde af det BAT-kursus (Bordtennis´ Aldersrelaterede Træningskoncept), som jeg har taget i forbundsregi. Især har jeg haft glæde af en utroligt givtig dag, hvor Christian Engell blandt andet gennemgik sportspsykologiske aspekter omkring at præstere, når kampene står lige i sidste og afgørende sæt.

Hvordan opfatter du dig selv som træner? Er du talent- eller elitetræner?

Jeg opfatter mig egentlig som begge dele. Det har givet noget at gøre med, at man som 17-årig godt kan spille på seniorlandsholdet – og som 15-årig godt spille på seniorholdet i den bedste danske liga. Men selvfølgelig er min tilgang til det 15-årige talent og den 27-årige eks-landsholdsspiller ikke den samme.

Seniorerne har lært at tage ansvar for sig selv, og med dem er arbejdet ikke med et udviklende fokus; snarere en korrigerende dialog. Mens talenterne kan man forme og hjælpe på vej gennem individuelle retningslinjer, så de kommer på rette spor, om end de alle har deres små skæve afkørsler. Man kan hjælpe dem, så de træffer de nødvendige valg, der betinger, om de realiserer deres potentiale.

Hvilken trænerrolle kan du bedst lide?

Ingen tvivl om, at jeg stortrives med at udvikle talenterne.

Er der nogen personlighedstræk, der grundlæggende adskiller talent- og elitetræneren?

Talenttræneren skal i høj grad tage udgangspunkt i hver enkelt talents personlige særpræg, så åbenhed og nysgerrighed er vigtige træk for at kunne indstille sin indsats med den enkelte, da der er tale om en lang, individuel proces.

Elitetræneren skal i høj grad kunne indgå i en ligeværdig dialog med gensidig respekt, hvor det primært handler om kvalitet i det specifikt bordtennisfaglige. Motivationen i denne sammenhæng handler ofte om faglige udfordringer, som fastholder spilleglæden.

Den 31. oktober blev du på TALENT-DK´s årlige seminar kåret som ”Årets Talentudvikler 2016”. Hvad betød det for dig?

Jeg vidste ikke, at CPH bordtennis havde indstillet mig, så jeg blev både enormt overrasket og vildt glad, da vores formand ringede og fortalte mig det. Det er et skulderklap af en karakter, der gør én enormt glad.

I det daglige er det snarere, hvis der er noget galt – eller der mangler noget, at man hører kommentarer om sit trænerarbejde, så pludseligt at få så stor en positiv opmærksomhed betyder mere, end man tror. At så forbundets ungdomsansvarlige, Chrisoffer Pedersen har været med til at indstille mig, giver en god fornemmelse i forhold til de mange timer, jeg løbende lægger i arbejdet.

Hvis du nu frit kunne ønske, hvad Team Copenhagen kunne gøre for, at vi fik endnu flere dygtige talenttrænere og bordtennisspillere i København, hvad skulle det så være?

Jeg ville ønske, at man, da bordtennis i en vis henseende er en SFO-sport, kunne komme ud på alle Københavns Kommunes skoler og SFO-ordninger og få promoveret sporten og de københavnske klubber. Det er selvfølgelig en indsats, klubberne skal varetage, men Team Copenhagen må gerne hjælpe med til at skabe muligheden for besøgene.

Mens man alligevel var ude på skolerne, kunne man også fortælle om mulighederne i Team Copenhagen Eliteidrætsakademi for at morgentræne to gange om ugen, når man gik i gang med sin ungdomsuddannelse.

Herudover kunne jeg godt tænke mig at komme til Kina for at se og forstå, hvordan de arbejder. Jeg har både været i Oxenhausen i Tyskland og hos den bedste klub i Østrig, hvor jeg fik en masse inspiration med hjem. Men turene har været for egen regning. Så kunne Team Copenhagen hjælpe mig til Kina, ville det være super.

Endelig kunne jeg ønske, at forholdene i Remissen i højere grad tilgodeser idrættens vilkår – og selvfølgelig især bordtennisspillerne.

27 år

Cheftræner i CPH bordtennis – siden 2014

Lejlighedsvis træner for det danske U-landshold – siden 2015 

Uddannet erhvervsjurist – 2016

Arbejder for Integra Advokater – siden 2016

”Årets Talentudvikler 2016” (TALENT-DK)