SKILL SCHOOL
Team Copenhagens samarbejdsklubber spreder sig på en meget bred pallette af forskellige idrætsgrene – lige fra judo til kunstskøjteløb og fra håndbold til klatring. Vores samarbejdsklubber har imidlertid det til fælles, at det er eliteklubber med hamrende dygtige udøvere, super kompetente trænere og dedikerede frivillige. Denne dygtighed vil vi gerne vise frem til interesserede via vores platforme. ”Skill School” er en videoserie, hvor vi i Team Copenhagen stiller skarpt på en detalje fra en idrætsgren. Detaljen udføres af en eliteudøver fra én af vores samarbejdsklubber. Dygtige udøvere er kendetegnet ved, at de får ting til at se enkle ud. Med ”Skill School” vil vi gå tættere på, for derved at understrege, at det altså tager mere end en idrætsgren. Det vækker anerkendelse og fascination af udøvernes og vores samarbejdsklubbers arbejde – præcis, som de fortjener.
NYT AFSNIT AF TEAM COPENHAGEN SKILL SCHOOL: Afsnit IV | Udspring, halvanden-molberg-hoftebøjet
I niende episode af Team Copenhagen Skill School viser Laura Venetia Valore fra Hovedstadens Svømmeklub os springet: "halvanden-molberg hoftebøjet". I foråret '21 var Laura til EM, som den første danske kvindelige udspringer i 30 år!
Så hun ved altså, hvad hun laver - og det er smukt at se på.
Afsnit VIII | Bordtennis - "Loop igen"
Se Ida Schøsler fra Københavns Bordtennisklub demonstrere en "loop igen", og hør cheftræner Kim Nylander forklare, hvordan man med dette slag vender forsvar til angreb, ved at ramme bolden fra siden og give en overskruet bold sideskru.