Hvordan er du træner, og hvorfor?

Hvordan er du træner, og hvorfor?

Hvordan udvikler man sig som træner, så man sikrer sig, at man er kompetent til at udvikle ens udøvere bedst muligt? Det findes der mange bud på. Noget, man ikke kommer udenom, er fokus på udvikling af det mentale

Af Helene Kaas | Foto: Klaus Sletting | februar 2017

Team Copenhagen udbyder et mentalitetsudviklerforløb, der med fokus på udvikling af det mentale har til formål at uddanne trænere til at få deres talenter til at gå hele vejen. Under forløbet lærer trænerne at udvikle og implementere et koncept for vindermentalitet og vinderkultur i deres talentmiljø.

Første hold af trænere er igennem forløbet. En af dem er Stig Kramer, cheftræner i Udviklingscentret "Copenhagen Taekwondo Center”, som har hjemme i Nørrebro Taekwondo Klub. Han deler her sine erfaringer med mentalitetsudviklerforløbet. Et forløb, der både førte til AHA-oplevelse og søvnløse nætter.

Spørgsmålet, der førte til AHA-oplevelse

Til den første workshop fik jeg en aha-oplevelse i forbindelse med, at vi skulle starte med at spørge os selv ”hvorfor er jeg træner?”. Det brugte vi meget tid på at få analyseret. Det gav mig virkelig noget at tænke over at stoppe op og stille mig selv det spørgsmål. De fleste af os, der bliver trænere, starter jo med at være udøvere, og overtager så en dag en træning. Måske går man videre og sekunderer udøvere til stævner, og lige pludselig er man træner. Det var sjovt at stoppe op og spørge ind til “hvorfor” og så sætte nogle ord på. De andre i gruppen udfordrede så én på de ord, så man virkelig nåede ind til kernen af det. Der er jo en masse ord, som tolkes forskelligt - også fordi vi kommer fra forskellige idrætter. Man sover ikke så godt efter de første par gange, fordi man ligger og grubler over tingene. Det var en god ting.

Husk din egen iltmaske først

Når man flyver, får man altid at vide under sikkerhedsinstruktionen, at man skal tage sin egen iltmaske på først, så man kan hjælpe andre. Jeg har tænkt på det i forhold til at være underviser, træner, guide eller en, der leder folk. Iltmasken er egentlig et meget godt billede på, at man skal være afklaret og have hjulpet sig selv, før man kan hjælpe andre. Arbejdet med mentalitetstræningen passer godt ind i det billede. Jeg arbejder ikke med elite på højeste niveau mere, men med talentudvikling, hvor jeg er nogle årgange nede. Her kan målsætningen og målene, man arbejder med, godt være lidt sværere sammenlignet med elite, da det i første omgang ikke handler om medaljer. På landsholdet i både Norge og Danmark var det medaljer, det handlede om. Det var det, vi blev målt på. Spørgsmålet ”hvorfor” fik mig til at stoppe op og gøre mig tanker omkring, om jeg underviser og leder mine udøvere i den rigtige retning og ikke bare til den næste medalje?

En langsigtet proces er begyndt

Det er for tidligt at udlede noget konkret resultat af forløbet med Christian Engell (medudvikler af mentalitetsudviklerforløbet, red.). Jeg kan dog se, at jeg som træner er blevet skarpere på ikke at låse mig fast i trends. Jeg er meget mere kritisk over for mange ting. De seks, der var med i forløbet, havde meget forskellige baggrunde og forskellige tilgange til mange ting. Der ville jeg måske tidligere have låst mig fast på nogle ideer. Nu stiller jeg mange flere spørgsmål, end jeg gjorde før.

I forhold til at udvikle Vindermentalitet skal jeg nok længere frem i forhold til min egen bearbejdning af forløbet. Jeg bruger skabelonen og mønstret fra forløbet til at arbejde med min egen tilgang til det. Jeg har fjernet nogle ting og tilføjet nogle ting fra andre erfaringer. Det er sundt ind imellem at revurdere ens standpunkter

Coaching og egenevaluering

Arbejdet med udvikling af mentaliteten er ikke et nyt område for Stig Kramer. Allerede inden forløbet med Christian Engell arbejdede han og Tommy Legind Mortensen, træner i Nørrebro Taekwondo Klub, med at invitere udøverne til at tage mere aktiv part i deres egen udvikling.

Tidligere var undervisningen meget trænerstyret. Da Tommy, som også er træner herinde, kom tilbage fra Coaching 1 uddannelsen, begyndte han med at bruge coaching i træningen. Og jeg fulgte senere trop. På den måde er vi fint på bølgelængde. Vi stiller krav til udøverne om, at de selv skal arbejde med deres udvikling og evaluere sig selv.  

Vores erfaring er indtil videre, at de kan bruge erfaringerne med at reflektere over tingene til at blive meget mere bevidste om, hvorfor de handler, som de gør, og hvad de får ud af det. Både i skolen og på andre områder. Jeg ser, at jo tidligere vi starter på noget af det her i en light-udgave, hvor de ikke får det hele serveret, jo mere hjælper det dem. Jeg tror, at det på langt sigt vil komme til at gavne os. Det er idrætspsykologi på et tidligt tidspunkt.

Vi begynder tidligt med at spørge ind til dem og lade dem være en del af deres egen udvikling. Tommy bruger det sammen med børnene, og de synes, det er sjovt. De går derfra velvidende, at de selv har fundet nogle af svarene. Der er mange af de tekniske ting, da det er en teknisk betonet sport, hvor de lærer, hvordan de skal sparke og gøre tingene. Når de bliver ældre, går vi over til den coachende og reflekterende tilgang til det, og de finder ud af, hvordan de kan gøre det. De bliver bevidste om betydningen af de to ord i relation til deres eget ansvar.

Jeg ser, at de vokser af, at de selv er en del af det her. Specielt pigerne er særligt gode til det. Det giver dem noget selvtillid på et måske kritisk tidspunkt i deres liv som teenager, hvor der er så mange ting, de skal forholde sig til.

Rollemodel og kulturbærer

Jeg betragter mig selv som kulturbærer. Og det har jeg egentlig altid gjort. Jeg tror, at det går tilbage til den oprindelige mening med at være taekwondo-træner. Du er instruktør, og du er underviser. Ordene på kinesisk og koreansk betyder også, at du er en lærer. Det er det udtryk, man bruger. Det, tror jeg, er en vigtig del i forhold til punktlighed og med hensyn til at være en rollemodel for udøverne. Det er man nødt til at være.

Jeg er meget bevidst om min indflydelse og har arbejdet meget med det ved brug af video – blandt andet i forhold til kropssprog. Når jeg har været ude til stævner og har coachet og sekunderet, har jeg fået folk til at filme mig. Det er meget let at blive fanget i sin egen lille verden og måde at gøre tingene på. Man tror, at man har et klart billede af måden, man gør tingene på. Det er så bare nogle, der har et helt andet billede på det. Det var faktisk nogle af udøverne, som trænede herinde engang, der uden at vide det, kunne se hvilket humør, jeg var i. Det var nogle rigtig gode observationer, de kom med - de var spot on. Min adfærd smittede, og så endte det med, at der ikke var nogen, der har fået noget ud af træningen, når jeg var i et mindre konstruktivt humør. Det måtte jeg tage til mig og være opmærksom på, for det bliver hurtigt en selvforstærkende effekt med unge mennesker.

Når det personlige spænder ben for udvikling

Der var  i forløbet med Christian nogle interessante vinkler på det med at være kulturbærer, som fik mig til at reflektere over nogle ting. Der var især sådan en lidt sjov dag, som jeg husker tydeligt. Det startede med noget negativt fra en af trænerne, og så røg flere af os med på den. Måske var det helt tilfældigt, at vi havde det lidt hårdt med vores arbejde på det tidspunkt, men det var en selvforstærkende ting. Vi arbejdede med hvilke ting, der stod i vejen for vores udvikling som træner. Da vi begyndte at komme ind til kernen af, hvad der forhindrede en i at blive, som man gerne ville være som træner, så fandt jeg ud af, at det ikke var noget sportsligt. Det var personlige ting i mit liv, som fyldte så meget, at jeg fik den der totale solformørkelse. Det var lidt sjovt, at den øvelse kom på et tidspunkt, hvor nogen af os havde mindre kriser med vores træning. Så fik vi snakket om det i gruppen og boret ind til det og fandt ud af, at der var nogle paralleller til andre ting i vores liv, som måske ikke kørte så godt. 

Parat til at se dig selv i spejlet med trænerkasketten på?

Er du blevet nysgerrig på at gennemgå et forløb, hvor du arbejder med at udvikle dig selv som træner, anbefaler Stig, at du indledningsvit gør dig nogle overvejelser.  

Det kræver, man er åben for forandring og tør se sig lidt i spejlet. Det er også vigtigt, at man er ærlig omkring, hvorfor man gør tingene, og om man leder andre i den rigtige retning. Jeg vil anbefale mange trænere at tage sådan et forløb. Især trænere med en vis erfaring - de skal ikke være alt for unge, da det er meget i forløbet, som er erfaringsbaseret.

Jeg tror ikke på den 100 % altruistiske træner, som gør alt for at hjælpe andre gode mennesker. Vi trænere får noget ud af det i en eller anden form. Det behøver ikke være medaljer eller anerkendelse, men man får noget ud af det, og det tror jeg, man skal erkende. Det tror jeg sådan et forløb, som det her, kan være en rigtig god hjælp til. 

Jeg tror også, at et projekt som det her kan hjælpe trænere mod udbrændthed, som jo er en meget almindelig ting inden for træning, for man lærer at mærke og lytte til nogle signaler i sig selv, hvis man er på vej ind i en uheldig retning. Meget af det her stress, som alle går og snakker om - både trænere og udøvere – er jo en selvforstærkende ting. Jeg tror, at hvis man er i sådan et forløb her og får standset op engang imellem, er der en god chance for, at man får reddet sig ud af det brændende hus i tide, fordi man reflekterer over tingene.

Stig Kramer

  • Cheftræner i Copenhagen Taekwondo Center og morgentræner på Nørre Fælled Skole.
  • Har været tilknyttet Nørrebro Taekwondo Klub i forskellige roller siden 2012.
  • I perioden 2006-2012 var han cheftræner på det norske landshold, hvilket resulterede i en OL-sølvmedalje og en række EM- og VM-medaljer.
  • Fra 2002-2006 arbejdede han som assisterende træner på det danske landshold
  • Har boet 11 år i Korea for at udvikle sig inden for alle taekwondoens aspekter
  • Bevægede sig inspireret af Bruce Lee ind i kampsportens verden i 1982 og har været i den lige siden. 

Copenhagen Taekwondo Center

  • Et af tre udviklingscentre under Dansk Taekwondo Forbund
  • Udviklingscentret skal tilbyde tre træninger om ugen til udøverne tilknyttet centret, som alle er på kontrakt, hvor de blandt andet forpligter sig til at træne minimum to gange om ugen.
  • Centret i Nørrebro Taekwondo Klub har specialiseret sig i junior og senior, som er fra 15 år og opefter. Det er baseret på, hvad klubben ønsker klubben at stå for. De har ikke resultatorienteret træning for de helt unge - der handler det udelukkende om udvikling. Fra de er 15 år, begynder klubben at rette træningen ind mod noget, der skal lede til seniormedaljer.

Mentalitets og kulturudvikling i eliteidræt – et uddannelsesforløb for elitetrænere

  • Varighed: 1 år (et nyt hold begynder primo marts)
  • Forløbet er udviklet i samarbejde mellem Team Copenhagen og Christian Engell fra Vindermentalitet.
  • Forløbet består af en kombination af fællesmoduler med de 6-8 deltagere i forløbet, workshops i grupper og makkerrefleksion.
  • Yderligere information: Kontakt idrætskonsulent i Team Copenhagen, Jeppe Haugaard: jh@teamcopenhagen.dk
Læs mere om Stig Kramer og Nørrebro Taekwondo Klub