”Jeg er 53 år, og har været har været medlem af Sparta siden 1973. Jeg startede med at dyrke atletik som 11-årig, jeg har siden været ungdomsløber, juniorløber og senere seniorløber på nationalt eliteplan, det vi sige, at jeg var til DM, DM hold og stafet, men har aldrig været til EM eller VM”. Jeg startede som træner i nogle kortere perioder, hvor jeg lige trådte til og hjalp nogen, men har nu været træner for mellemdistancegruppen i 10 år”.
Hvad var det, der fik dig til at gå ind i træner rollen?
”Det var nok primært, at jeg syntes, at atletikken havde givet mig så meget. Givet mig nogle gode oplevelser og et godt socialt fællesskab. Nu er jeg opvokset på Nørrebro, så jeg havde måske taget en helt anden drejning, hvis det ikke var for atletikken. I Sparta var der et virkelig godt kammeratskab, selv om vi ikke var så mange dengang. Det er noget af det, jeg gerne vil give videre”.
”Jeg har øje for alle i gruppen”
Hvad er det du kan, som træner?
”Mine stærke sider er, at jeg har øje for alle i gruppen, både gode, mindre gode, høje, små, drenge og piger. Det forklares nok af min baggrund som pædagog, så det skinner nok lidt igennem min tilgang til træner. Jeg fokuserer meget på humor. Det skal være sjovt at komme til træning, selv om det regner og siler ned, som det gør i dag. Jeg lægger også vægt på, at vi har det godt i gruppen, jeg spørger tit om der er nogle gnidninger i gruppen. Det er vigtigt, når man har 23 unge atleter, for der kan hurtigt opstå noget drenge- eller tøse-fnidder, det er vigtigt at tage hånd om, fordi dette er et frirum, hvor alle kommer frivilligt, så det skal gerne være rart at komme. Det er ikke som i skolen, hvor man kan være udsat for noget og man bare skal møde op. Derfor er det også sket, at jeg har bedt nogen om at blive væk”.
Har du områder, hvor du gerne vil forbedre dig som træner?
”Rent fagligt bliver man aldrig færdig med at udvikle sig, og jeg kan stadig lære en hel del; eksempelvis indenfor vægttræning, men det har vi heldigvis nogen i klubben, som hjælper mig med”.
Spartas seniortræner og jeg er meget enige om, at vi lægger meget vægt på løbeteknik, kropsstyrke, hurtighed og intervaller; det er meget vores filosofi. Fremfor, som jeg synes, man gør andre steder i landet, bare tæller antallet af kilometer, man får løbet. I Sparta er vi, junior- og seniortrænere, meget enige om den linje, vi har lagt.
Skipped: [ID: 12020, DocTypeAlias: Bricks_Quote02]
”Springet til senior kan være kæmpe stort”
Hvordan går det, når dine atleter skal tage springe fra junior til senior niveau?
”Det er i virkeligheden det helt store issue i dansk atletik. Der er generelt ikke ret meget senioratletik i Danmark, medmindre man er rigtig god eliteudøver. Der findes ikke en bred seniorgruppe i Danmark. Så springet fra, at man er succesfuld junior og til senior eliteudøver, kan godt være kæmpestort. Og det kan være lidt et problem hos os i Sparta, at få de gode juniorer til at blive ved, når de flytter op til seniorniveau. Det et generelt problem i Danmark, som alle klubber kæmper med”.
”Om årsagen er, at de unge er mætte, fordi de har prøvet alt som junioratleter, om det er fordi, de har trænet så mange år, og de nu vil prøve noget andet eller om det er, at udfordringerne som senioreliteatlet er så store, at hvis de vil klare det godt, så skal man virkelig lægge et helt liv i det. Det kender jeg ikke svaret på”.
Hvornår er det, at du gerne vil, at Spartas atleter når deres topniveau?
”Det bør være som 25- til 28-årig. Dog er det de færreste, der i en alder af 14 til 18 år kan se så langt ud i fremtiden, om de vil være eliteudøver om 8 til 10 år. Hvis man går i 9. klasse eller lige er startet i 1. g, så virker det meget langt væk at skulle blive 25 år. Derfor er det en stor udfordring”.
”Anna har et unikt bevægelsesmønster”
Kim er træner for nogle virkelig talentfulde juniorer, Anna Mark Helwigh som vandt EM i U18, William Devantier, der slog en gammel junior rekord fra 1981 på 800m og Sofie Søfeldt, som i sidste måned blev nordisk mester på 3000m. Men hvad er det, der gør disse unge talenter så gode, og hvad skal de udvikle for at opnå succes på seniorplan.
”De er forskellige alle tre. Anna (17) startede med at dyrke almen atletik som 11-12-årig, som 14-årig begyndte hun at løbe mellemdistance og man kunne godt se, at hun havde et unikt bevægelsesmønster, der lå helt naturligt for hende. Dertil har vi så bygget en træningsdag på pr. år, fra 3, 4 og nu fem dage om ugen. Hertil kommer, at Anna har en psyke og en mentalitet som er helt unik”.
Kim fortæller videre, at Anna, udover at være et stort talent, har begge ben plantet solidt på jorden. ”Hun er meget ydmyg som person, og du kan ikke mærke på hende, at hun lige er blevet europamester” siger Kim.
En mulig OL deltager
Hvordan ser du på hendes potentiale?
”Det er stort. Hvis hun kan bevare motivationen og synes, at det er fedt at komme ud at opleve noget, så kan hendes potentiale blive forløst. Jeg bliver overrasket, hvis hun ikke er OL-deltager, måske ikke i 2020, fordi så skal vi måske skynde os lidt mere, men i hvert fald i 2024. Anna har faktisk ikke sat personlig rekord (PR) i år, som juniorer normal sætter hvert år, men hun virker alligevel godt motiveret, så det er positivt”.
”Udfordringen er, at hun ikke taber fart, i takt med, at hun træner mere og mere. Dertil kommer, at hun også kan strukturere sin hverdag efter gymnasiet, således at hun stadig kan træne på højt plan”.
Det sociale miljø er afgørende
Er det dér, faldgruben er; når de er færdig med gymnasiet?
”Ja, når de skal starte på universitetet elle især hvis de begynder at arbejde, så kan det være svært at få trænet de timer, der skal til, men det kan lade sig gøre og Anna har nogle forældre, som bakker hende fantastisk godt op. De støtter godt og har aldrig ’pacet’ hende”.
”Jeg kan tilføje, at Anna og Sofie Søfeldt, som også løber stærkt, går i klasse sammen på Gefion, er blevet meget gode venner, og har opbygget et helt unikt venskab, på trods af, at de er hinandens største og eneste konkurrenter i den aldersgruppe. De spørger konstant om at bo på værelse sammen, når vi er ude at rejse - de er nærmest uadskillelige. Det forhold kan samtidig være noget som motiverer dem til at holde fast ved atletikken, at den ene hiver den anden med, når det er mindre sjovt”.
William ’Power House’ Devantier
”William er også et virkeligt stort talent. Han startede som ungdomsmotionsløber for 3-4 år siden. Sidste år fulgte han den udvikling, som vi havde planlagt, men i år er han langt foran, det planlagte. Vi plejer at kalde ham ’power house’; han har en eller anden mega hurtighed over sig, en kraft, som han kan hive frem nogle gange. Det har virkelig overrasket mig, at han har løbet så stærkt i år. Det, jeg godt kan være lidt bekymret for, er, hvordan han håndterer modgang. Om han, når han nu har gjort et stort spring, vil være motiveret og træne uden at sætte PR næste år eksempelvis. Det kan være svært for ham at sætte PR hvert år, når han løber så stærkt allerede nu”.
”Vi laver en målsætning hvert år, og den målsætning er han 2 sekunder foran på 800m, og det er meget. Derfor bliver det spændende næste år, om han kan holde sig motiveret, hvis han ikke sætter personlig rekord, eller om han fortsætter de gode takter og igen sætter PR. Det må vi vente til næste år for at se.” William har virkelig stort potentiale, især hvis han mentalt kan følge med. Han blev f.eks. nr. 4 til senior DM, i en alder af 17 år, hvilket er virkelig flot. Han var dog skuffet, og det må han også godt være, men som jeg skrev til ham i en SMS, ’Husk, du har 8 til 10 DM endnu, hvor du kan nå at hente medaljer’.
Er der andre ting ved Williams træning, som I arbejder med?
”På grund af, at William løber lidt kortere distancer, så træner han lidt mere med vægttræning for at vedligeholde sin hurtighed. Det får vi god hjælp til her i klubben, fra én som tidligere har været vægtløfter”.
Flere talenter på vej
Er der andre, af dine elever, som er i en god udvikling?
Der er et par stykker, især piger, på vej. Vi har en 14-årig, som har løbet 2:11 på 800m, og så vi har nogle, som bliver spændende at følge de kommende år.
”Nu har jeg kun ungdomsløbere, og jeg vil sige, at jeg tror ikke på, at man kan skabe eliteløbere, uden man har et helt miljø rundt om dem. Det skal forstås således, at der skal være en gruppe rundt om dem af gode og mindre gode løbere, for der skal være noget at komme til træning for. Når vi f.eks. har en regnvejrsdag, som i dag, så kan vi måske få enkelte drenge ud at træne hårdt, men især pigerne er meget afhængige af det sociale, derfor lægger vi vægt på, at det sociale fællesskab i gruppen er godt. Jeg tror ikke på, at vi får nogle eliteløbere, uden vi har et godt miljø eller en gruppe rundt om dem.