Om morgentræningen: Cykelsport
Morgentræninger på Team Copenhagen Eliteidrætsakademi foregår i samarbejde med en københavnsk klub, der stiller trænere og faciliter til rådighed - men det er stadig en Team Copenhagen-morgentræning. Det betyder, at det ikke gør nogen forskel om du er medlem i klubben hvor morgentræningen foregår, eller kommer fra en anden klub. Det er heller ikke en forudsætning at du skifter klub. Det eneste der er afgørende er, at du har et tilstrækkeligt højt sportsligt niveau og at du er dedikeret til din udvikling som atlet.
Team Copenhagens morgentræningsmiljø for cykelsport sker i samarbejde med Dansk Mountainbike Klub (DMK).
Nedenfor kan du finde svar på ofte stillede spørgsmål om morgentræningsmiljøet.
Hvad er de vejledende sportslige kriterier for at blive en del af Team Copenhagen-morgentræningsmiljøet for cykelsport? Vær opmærksom på, at man ikke er sikret optagelse, selvom man opfylder de vejledende kriterier. Optagelse beror på en helhedsvurdering.
- Sportsligt niveau
- Træningshistorik
- Målsætning
- Motivation
Hvor foregår morgentræningen?
Morgentræningen foregår i Sparta Atletiks træningscenter
Gunnar Nu Hansens Plads 11
2100 København Ø
Hvornår skal du være omklædt og klar til træning?
Det forventes, at duer klar at starte træningen kl. 8.00. Er du forsinket, skal træneren have besked. Træningen slutter kl. 9.00.
Hvem er trænerne?
Thorsten Breiding, cheftræner i DMK og i styregruppe med DCUs landstrænere ift. talentudvikling.
Hvad er der fokus på i træningen?
Det er styrketræning rettet mod cykelryttere og i rette progression ift. målsætninger.
Hvad forventes der af TC-elever, der bliver en del af morgentræningsmiljøet for cykelsport?
Vi har en klar forventning om, at du tager din udvikling som atlet alvorligt, og at du vil bidrage positivt til morgentræningen med en seriøs indstilling.
Hvad hvis du har en skade?
Skadede udøvere møder op til morgentræning i det omfang det er muligt, hvor du fx kan lave din genoptræning.
Hvad er forventningen til kommende TC-elever?
Vi har en klar forventning om at du er klar på en morgentræning, der til tider kan være krævende og at du er motiveret for at komme i bedre form. Det er også vigtigt, at du kommer med en positiv tilgang til morgentræningen, og hjælper med at gøre træningerne sjove, udfordrende og motiverende for alle.