Team Copenhagens talentpris – Årets københavnske idrætstalent 2022

 Team Copenhagens talentpris – Årets københavnske idrætstalent 2022

Team Copenhagen kårer hvert år årets københavnske idrætstalent.

Det gælder også i år, hvor det er årets talent for 2022, der skal kåres. Kåringen finder sted i forbindelse med fejringen af årets danmarksmestre på Københavns Rådhus. Datoen er endnu ikke fastlagt.

Vinderen af prisen modtager et rejselegat på 10.000 kr., som efterfølgende kan bruges på træningsophold i udlandet.

De københavnske klubber kan frit indstille talenter, som ved udgangen af 2022 stadig kunne konkurrere i sportsgrenens ældste ungdomsårgang.

Som altid skal det være udøvere, som i det forgangne år har gjort sig bemærket i en grad, som giver forhåbninger om en idrætskarriere på internationalt seniorniveau. Det handler dog langt fra kun om resultater, men også om evnen til at modstå udfordringer og alligevel fortsætte med at udvikle sig.

Team Copenhagen ser frem til at modtage indstillinger til talentprisen senest med udgangen af januar 2023.

Hvis du vil indstille kandidater til prisen som Årets Københavnske Idrætstalent 2022, skal du kontakte Frederik Pihl fra Team Copenhagens sekretariat.

Foto: Vinderne af årets københavnske idrætstalent 2021, Sofia Bisgaard og Clara Windeleff fra Copenhagen Beachvolley. Jesper Joensen, CEO fra No Zebra der sponsorerede prisen, overrækker check. fotograf: Klaus Sletting

"Tag fat i mig hvis du vil indstille kandidater til prisen Årets Københavnske Idrætstalent, eller har spørgsmål."
Frederik Pihl Kommunikationskonsulent