#CPH2TOKYO

#CPH2TOKYO

Interview med mountainbikerytter og OL-debutant Sebastian Fini

OL-special med Sebastian Fini | fra Hareskoven til Tokyo

Den professionelle mountainbikerytter Sebastian Fini (f. 1995), der startede karrieren i københavnske DMK, skal repræsentere de danske farver til OL i Tokyo. Vi har talt med den stærke rytter om at opnå kvalifikation til noget af det ypperste, en sportsmand kan drømme om, om den interne konkurrence om OL-pladsen blandt de danske ryttere, om at finde motivationen, når træningen er hård og benene er tunge, og så giver 'Fini', som er tidligere elev på Team Copenhagen Eliteidrætsakademi, gode råd med på vejen til næste års elever på Team Copenhagen Eliteidrætsakademi.

»OL er det største, man kan opnå som sportsmand.«

Team Copenhagen fanger Sebastian Fini over telefonen, da den stærke rytter har lidt ledig tid mellem to træningspas. Han er i Leogang i Østrig, og lægger sidst hånd på forberedelserne frem mod World Touren (11.-13. juni). I slutningen af maj offentliggjorde DIF og Team Danmark, at Sebastian Fini var den rytter, som Danmarks Cykleunion (DCU) havde valgt at indstille som OL-rytter. Det var i skarp konkurrence med Simon Andreassen (f. 1998), som var Danmarks OL-rytter ved legene i Rio 2016. Det første spørgsmål Sebastian Fini fik var naturligvis, hvordan han havde det med, at han nu skal til OL.

»Det er noget, jeg har haft i tankerne i mange år. Jeg har arbejdet frem mod denne udtagelse, måske faktisk siden jeg var Team Copenhagen-elev (2011-2014, red.). Det har været mange års hårdt arbejde. Jeg missede 2016, hvor Simon (Andreassen, red.) blev udtaget som OL-rytter. Det var jeg meget afklaret med dengang. Det var Simon, der skulle afsted, for han kørte simpelthen stærkere. Jeg tænkte ikke så meget over det, for vi skulle jo have den bedste mand med til OL, og det var ham. Det er jo det samme i dag. Jeg har løftet mit niveau år efter år, og nu er det mig, der skal afsted, for i øjeblikket er det mig, der er skarpest. OL er det største, man kan som sportsmand. Jeg er stolt af at have nået hertil, og nu glæder jeg mig til at repræsentere Danmark til OL.«

Hvad er dine resultatmæssige forventninger til OL?

»Hvis jeg kommer i top-10, ville jeg være utrolig stolt. Det er 38 stærke og topmotiverede herreryttere, jeg er oppe i mod. Men med de rigtige forberedelser tror jeg på, at det kan lade sig gøre.«

»Vi er jo gode venner... men det er da klart, at vi begge gerne vil til OL, så det er ikke altid det fedeste, at kæmpe direkte med en ven.«

Når det kommer til mountainbike, fungerer OL-kvalifikationen sådan, at udvalgte ryttere fra en given nation samler point ved at opnå gode placeringer i forskellige løb. Danmark har i de seneste år haft tre ryttere, der sammen har kørt point hjem til Danmark: Jonas Lindberg (f.1997), Simon Andreasen (f. 1998) og Sebastian Fini (f.1995). Det har resulteret i, at Danmark har fået point nok til, at stille med én herrerytter til OL i Tokyo. Det betyder imidlertid også, at det kun er én af de tre ryttere, der har været med til at sikre Danmark OL-pladsen, som bliver endeligt udtaget. Udtagelsen foretager DCU, og valget faldt altså på Sebastian Fini. Det var imidlertid ikke tilfældet i 2016, hvor Simon Andreasen kørte afsted med OL-billetten. Konkurrencen er tæt, og det er ikke altid lige let, når man samtidig er gode venner, fortæller Sebastian Fini.

»Dengang (2016, red) var Simon bare et niveau højere end mig. Han vandt jo det hele i juniorklassen. Han var vist også den yngste mountainbikerytter til OL nogensinde, mener jeg. Vi har jo ligget og kørt mod hinanden og kæmpet i mange år. Vi er gode venner, men det er da klart, at vi begge gerne vil til OL, så det er ikke altid det fedeste at kæmpe direkte med en ven. Men det er jo den bedste dansker, der skal med til OL, for der er kun én plads, og det blev så mig og det glæder jeg mig over, for jeg har kæmpet for det i lang tid.« 

Sebastian Fini er da heller ikke i tvivl om, at både den tætte konkurrence og det gode kammeratskab er værdifuld for dem begge, og ultimativt også for dansk mountainbike,

»Vi holder hinanden skarpe. Vi træner sammen, når vi er i Danmark samtidigt og det er med til at holde os motiverede. Ingen tvivl om det.« 

 

»Det går op og ned, sådan er det i sport. Det skal man huske på. Det er de færreste, der vinder alle løb eller alle konkurrencer.«

Livet som eliteidrætsudøver er ikke altid lutter lagkage. Sejrens sødme, eller glæden over en udtagelse til f.eks. OL er noget, der opnås på baggrund af store mængder hård træning og stålsat dedikation. For at nå til det niveau, som Sebastian Fini har nået, er det en forudsætning, at kunne lide at træne meget, men dog indrømmer rytteren, at det da ikke altid er lige sjovt at køre professionelt mountainbike. I sådan nogle perioder handler det for Sebastian Fini om at acceptere, at hårde perioder er en del af gamet, men at man kommer videre.

»Alt går ikke kun fremad. Der er hele tiden ting, der kan spænde ben. Det er ikke altid, at man kører gode cykelløb, og træningen går godt. Jeg har været heldig med at undgå alvorlige styrt og skader, men det går stadig op og ned; sådan er det i sport. Det skal man huske på. Det er de færreste, der vinder alle løb, eller alle konkurrencer. Man kan være inde i dårlige perioder, hvor alt er tungt. I de perioder forsøger jeg at kigge fremad, og gøre mig bevidst, og acceptere, at: ”det er en hård periode lige nu. Benene er tunge.” I sådan nogle perioder taler jeg selvfølgelig med min træner om, hvad vi, og jeg, så gør. Nogle gange kan det være bedst simpelthen at restituere og hvile noget mere. Måske virker det, at være mere sammen med familien og lade det give ny energi til at komme stærkt videre.«

»Som cykelrytter skal man sgu kunne lide at træne.«

Foruden restitution og accept af de hårde tider, fastholder Sebastian Fini dog, at det er en forudsætning for succes som cykelrytter, at man kan lide at træne. Det handler om at have et mål, der gør den hårde træning indsatsen værd.

»Som cykelrytter skal man sgu kunne lide at træne. Det kræver hårdt arbejde. Det kan være virkelig nederen at tage til træning i skoven på en kold novemberdag. Men så er det fedt at have et konkret mål, der holder én til ilden. Man skal have noget på sigtekornet. Jeg ved, at hvis ikke jeg tager afsted, så gør mine konkurrenter måske. Men omvendt skal man heller ikke overgøre det. Hvis vejret er så elendigt at det måske ligefrem er farligt, eller der er risiko for at blive syg – så omlægger man måske sin træning til noget indendørs. Man skal huske at tænke på sig selv og sit helbred. Men træning kræver det i hvert fald.«

»Udover morgentræningen, fik jeg meget ud af de forskellige oplæg vi fik som elever på Team Copenhagen Eliteidrætsakademi. Særligt det om kost og ernæring[...]«

OL-rytteren, der var en del af Team Copenhagen Eliteidrætsakademi, mens han tog sin studentereksamen på Gefion Gymnasium, mindes en god tid, der har præget ham positivt på vejen mod hans nuværende niveau. Fra tiden som elev Team Copenhagen Eliteidrætsakademi fremhæver Sebastian Fini flere ting:

»Det var superfedt, at der var tid til at træne, og at der var fleksibilitet til at passe mine cykelløb. Jeg havde frie rammer, og der blev taget godt hånd om os. Udover selve morgentræningen kan jeg huske mange af de arrangementer, som Team Copenhagen Eliteidrætsakademi afholdt. Jeg kan særligt huske oplæggene om kost og ernæring som meget brugbart.«

Udover at anbefale af ernæringskurserne, har Sebastian Fini også et par generelle råd til det kommende kuld akademielever. Det handler både om at finde glæde ved træning, og om at træne hårdt; men også om ikke at træne for hårdt og for meget for tidligt.

»Hvis man gerne vil noget med sin sport, så er det tre vigtige år (ungdomsuddannelsesperioden, red.), for du udvikler dig rigtig meget fysisk i de år. Det er virkelig vigtigt at få bygget på fysisk. Det var godt for mig, at bygge på år for år, og se en fremgang gradvist. Det var virkelig motiverende. Men igen, det handler omvendt også om ikke at køre sig selv fuldstændigt ud. Jeg har oplevet, at folk i for tidlig en alder røg ind i overtræning, hvilket gjorde, at de mistede pusten. Man skal bygge på, lidt efter lidt, og tage sin træning seriøst. Her er de tre gymnasieår vigtige. Du skal jo også passe din skole, og så kan du måske skrue op for træningen, når du bliver student og prøve din sport af fuldtid. Hvis man træner 20 timer om ugen allerede som 17 årig, hvad vil du gøre som 25årig? Træne 40 timer? Man er nødt til at gå stille og roligt frem og træne på en fornuftig måde, så kommer fremgangen og derigennem motivationen.«

Fra Team Copenhagens side vil vi ønske Sebastian Fini et stort held og lykke med OL-debuten - vi glæder os til at følge med.

Tekst: Frederik Pihl
Fotos: Traian Olinici, Danmark til OL/Sebastian Fini

Følg Sebastian Fini på Instagram 👇

Vis dette opslag på Instagram

Et opslag delt af Sebastian Fini (@sebastianfini)