International succes til Amager Judo Skole

Amager Judo Skole har deltaget i de to store internationale stævner: Budo Nord i Lund og HT 16 Open i Hamburg. Med succes! I Budo Nord deltog 500 kæmpere fra 14 lande, og HT 16 Open havde 600 deltagere fra 8 nationer.


Guld
David Ivanian havde fundet forårsformen frem på det rigtige tidspunkt og vandt guld i i begge stævner. Ved Budo Nord blev det til fem sikre sejre med fuld score. Ved Budo Nord blev han desuden kåret til stævnets mest talenfulde drengekæmper i U15 aldersklassen. I HT 16 måtte han ligeledes igennem fem kampe førend han stod med endnu en guldmedalje om halsen. David Ivanian kæmper i U15 aldersklassen under 55 kilo. Talentet har han ikke fra fremmede, hans far Grigori Ivanian (som er iøvrigt træner for Amagers talentfulde kæmpere), har 3 gange været sovejtisk mester i 80’erne.

Kalle Friis-hansen vandt guld ved Budo-Nord efter fem sikre sejre og godt varieret judo. Kalle kæmper i U15 aldersklassen under 50 kilo. Kalle stillede ikke op til HT16.

Sølv
Mikkel Stoltenberg gjorde comeback efter en mindre skadespause, men koncentrationen og fokus var ikke hel i top. Det var den til gengæld ved HT16 Open, hvor han efter en fremragende turnering måtte se sig besejret i finalen og måtte nøjes med sølvmedaljen i aldersklassen U15 under 60 kilo.

Olivia Molnar havde ikke marginalerne med sig ved Budo Nord cup, hvor hun ikke kom videre fra den indledende pulje efter en sejr og et nederlag. Ved HT16 Open kæmpede hun sig frem til en flot sølvmedalje i det hårde selskab. Olivia kæmper i U15 aldersklassen under 48 kilo.

Bronze
Ved Budo Nord Cup kæmpede Lærke Jeppson i U18 damer under 63 kilo. I første runde mødte hun Stefanie Biedron fra Sundsvall i første runde. Lærke tabte, men derefter leverede hun en super præstation i opsamlingen med lutter sejre og hun sikrede sig dermed bronzemedaljen. Lærke stillede ikke op til HT16.

U12 medaljer
Budo Nord Cup efterfølges af en træningslejr, hvor der afholdes en meget stærk U12 turnering. Her havde Amager Judo Skole fire kæmpere med, og det blev til guld til Nicolas Lind og bronze til Oskar Güleryüz.


Sportschef i Amager Judo Skole, Henrik Hemmingsen, fortæller yderligere:
"Ud over de nævnte medaljetagere, havde vi en stor flok kæmpere med, der alle fik snuset til det internationale miljø og fik masser af værdifuld erfaring."

Følg Amager Judo Skole på Facebook