EM-sølv til judokæmper Mathias Madsen fra Brønshøj Judo Club

17-årige Mathias Madsen flyttede overlæggeren for, hvad man kan opnå i dansk judo, med sin sølvmedalje i Cadet Europamesterskaberne i Vantaa, Finland.


Mathias kæmpede i vægtklassen -90 kg, med 25 deltagere fra Ungarn, Ukraine, Kroatien, Polen, Spanien, Estland, Letland, Schweiz, Island, Frankrig, Serbien, Portugal, Rusland, Armenien, Georgien, Slovakiet, Hvide Rusland, Azebaijan, Slovakiet og Danmark.

Mathias var på grund af tidligere gode resultater i Europa Cups seedet og sad over i første runde. I anden runde med 16 deltagere tilbage vandt Mathias over en modstander fra Portugal.

 

I 3. runde måtte Mathias i golden score efter udløb af den ordinære kamptid. Mathias vandt over en franskmand, og var således klar til semifinalen. Her stod kampen mod en judokæmper fra Ungarn, som også blev besejret. I finalen mødte Mathias en russisk mostander. Russeren kom tidligt i kampen foran på point - en føring, som han desværre holdt kamptiden ud. Mesterskabet gik således til Rusland, som i øvrigt sluttede som bedste nation med 4 guld foran Frankrig med 2 guldmedaljer.

Mathias' EM-Sølv bragte Danmark på en samlet 14. plads ud af 41 deltagende lande.

Ud over Mathias bestod det danske deltagerhold af Benjamin Christensen (-55kg), Jacob Agertoft (-55kg) og Jonas Czajkowski (-60kg). De tre måtte i det stærke selskab se sig slået i de indledende runder.

Alle fire træner til dagligt i Brønshøj Judo Club i Grøndal MultiCenter, og er en del af Team Copenhagens støttekoncept.