Spiseforstyrrelser
Idrætsudøvere er i særlig høj risiko for at udvikle forstyrret spisning og spiseforstyrrelser i forhold til almenbefolkningen. Derfor er det en god idé, at udøvere, forældre og trænere har basal viden om trivsel, symptomer på spiseforstyrrelser og sportsernæring. I det følgende afsnit kan du blive klogere på risikofaktorer, forebyggelse og symptomer på spiseforstyrrelser hos idrætsudøvere.
Risikofaktorer
Risikoen for at en udøver udvikler forstyrret spisning eller en spiseforstyrrelse handler ikke kun om udøverens egen psykologiske profil eller hvilken idrætsgren, udøveren dyrker. Det handler også om den kultur, udøveren møder i sit træningsmiljø. Risikofaktorer i træningsmiljøet er:
- Hvis træningsmiljøet har stort fokus på kortsigtede præstationer frem for proces - særligt i ungdomsårene
- Hvis forholdet til træneren er præget af konflikt og mangel på tillid
- Ustabile træningsforhold eller hyppig trænerudskiftning
- Hvis andre i gruppen har forstyrret spisning, eller der er stort fokus på restriktiv spisning i træningsmiljøet
- Tidlig specialisering
- At blive skadet er i sig selv en risikofaktor
Risikoen for forstyrret spisning og spiseforstyrrelser er dog ikke kun afgjort af træningsmiljøet. Disponerende og udløsende faktorer kan også komme fra andre dele af udøverens liv, typisk som følge af en krise i familien (skilsmisse, sygdom o.lign.) eller i andre arenaer i livet (mobning, brud med kæreste o. lign. Samtidig kan psykologiske faktorer spille ind. Det kan eksempelvis være, hvis den unge har svært ved at følelsesregulere sig selv, er meget perfektionistisk eller har lavt selvværd.
Sjældent kan én risikofaktor dog tilskrives årsagen til, at en udøver udvikler forstyrret spisning eller en spiseforstyrrelse. Udviklingen er ofte multifacetteret og kan skyldes en kombination af hændelser og risikofaktorer både i og uden for sporten. Uanset hvad er det altid vigtigt at handle, hvis man oplever, at en udøver viser tegn på forstyrret spisning.
Forebyggelse
Selvom sporten er et sted med høj risiko for forstyrret spisning og spiseforstyrrelser, er der heldigvis også meget, vi kan gøre for at mindske risikoen for, at dette opstår hos udøverne. Både som træner, forælder og udøver har du indflydelse på, hvad det er for en mad- og træningskultur, der er dominerende i dit idrætsmiljø eller hos dit barn.
I det nedenstående finder du råd til, hvordan du som henholdsvis træner, forælder og udøver kan være med til at skabe en sund mad- og træningskultur, der har en forebyggende effekt i forhold til forstyrret spisning og spiseforstyrrelser.
Som træner kan du være opmærksom på at:
- Vise udøverne at deres trivsel er vigtig for dig, og at du går op i dem som hele mennesker og ikke kun deres præstation
- Når du taler om krop, så læg vægt på hvordan kroppen fungerer, ikke hvordan den ser ud.
- Være inddragende og involvér udøverne i deres sportslige mål og udvikling.
- Have et langsigtet fokus på proces og udvikling frem for kortsigtede resultater - særligt med unge udøvere.
Som forælder kan du være opmærksom på at:
- Give dit barn madglæde ved at have faste måltider (fx aftensmad), når det er muligt, hvor I spiser sammen i ro og sidder og taler og hygger ved bordet
- Undgå at tale om “sunde” og “usunde” fødevarer. Læg i stedet vægt på hvilken vigtig næring maden giver til kroppen.
- Hjælpe dit barn ved at gøre snacks, restitutionsmåltider og lignende let tilgængelig. Hav kakaomælk, kiks, boller, müslibarer og lignende tilgængeligt både derhjemme og med på farten
Som udøver kan du være opmærksom på at:
- Når du er sammen med dine træningskammerater, så hold fokus på at italesætte mad som noget, der giver energi til træningen. Ikke som noget, der skal være restriktioner på
- Mærke efter din sult/mæthedsfornemmelse. Gå ikke og vær sulten længere tid ad gangen, men spis hvis du er sulten
- Hav kendskab til basal sportsernæring. Læs evt mere hos Team Danmark: https://www.teamdanmark.dk/til-atleter/sportsernaering
- Vis interesse for dine holdkammerater. Spørg ind til hvordan de har det og lyt anerkendende
Symptomer på spiseforstyrrelser hos udøvere
Spiseforstyrrelser kommer sjældent ud af det blå, men symptomerne vil typisk udvikles langsomt over tid. Kort sagt kan man sige, at spiseforstyrrelser og spiseforstyrret adfærd kommer på et spektrum, der starter med et sundt og intuitivt forhold til mad i den ene ende af spektret og har kliniske spiseforstyrrelser på den anden ende af spektret. Nedenfor kan du se spiseforstyrrelsesspektret samt symptomer på spiseforstyrrelser og forstyrret spisning.
Figur 1. Denne figur tager udgangspunkt i psykiske tilstande relateret til mad, krop og træning. Det er vigtigt at understrege, at REMs derimod er en fysiologisk tilstand, der kan forekomme både med og uden spiseforstyrret adfærd. Derfor kan REMs forekomme uanset om hvilken del af spektret vedkommende befinder sig på.
Fysiske symptomer på spiseforstyrrelse
- Hyppige skader, der tager lang tid at hele
- Nedsat knogledensitet – evt. hyppige træthedsbrud
- Træthed, præstationsnedgang både i træning og konkurrence
- Maveproblemer og mavesmerter
- Manglende eller uregelmæssig menstruation
- Eventuelt vægtændringer
Adfærdsmæssige symptomer på spiseforstyrrelse
- Træner meget og hårdt. Træner også udover det aftalte træningsprogram
- Virker trist og tilbagetrukken
- Irritabel, kan blive frustreret ved små ændringer i aftaler eller planer
- Taler meget om krop, vægt og mad
- Trækker sig fra madsammenhænge. Bruger undskyldninger for ikke at spise i fællesskab med andre. Eksempelvis: “jeg har spist”, “jeg er ikke sulten”, “jeg har glemt mit restitutionsmåltid”
‖ Har du lyst til at dykke dybere ned i emnerne og få endnu mere faglig indsigt i spiseforstyrrelser og REMs, kan du læse den fulde vidensartikel, der danner baggrund for indholdet på siderne her: LINK TIL ARTIKEL ‖