I Team Copenhagen ved vi, at eliteidræt er både mentalt og fysisk krævende. Vi arbejder aktivt med at sikre en bæredygtig talentudvikling, der er både socialt og samfundsmæssigt ansvarlig. Udøvernes sundhed og trivsel skal ligge højt på dagsordenen i Københavns talent- og eliteidræt, fordi et godt mentalt og fysisk helbred hos udøverne også er afgørende for at kunne sikre gode sportspræstationer.

Derfor har vi, i samarbejde med Julie Rivold (cand.scient i idræt med speciale i spiseforstyrrelser blandt idrætsudøvere), udarbejdet følgende vidensmateriale om spiseforstyrrelser og Relativ Energimangel i Sport (REMs) til trænere, forældre og udøvere.

En dansk undersøgelse fra 2022 (Lichtenstein & Melin, 2022) har vist, at op mod 17% af eliteatleter og 31% af sub-eliteatleter har symptomer på en spiseforstyrrelse. Samme undersøgelse viste, at 53% af eliteudøvere og 49% af subeliteudøvere er i risiko for at lav energitilgængelighed - også kaldet Relativ Energimangel i Sport (REMs).

REMs kan opstå utilsigtet og uden spiseforstyrret adfærd, fordi det kan være svært at få nok at spise, hvis man ikke er opmærksom på vigtigheden af nok mad. REMs kan derfor være i den “milde ende” af de udfordringer, der kan opstå omkring kost og trivsel hos idrætsudøvere. Hvis det opdages tidligt, kan det ofte behandles i et kort forløb hos en sportsdiætist, der kan give atleten den fornødne viden og redskaber til at sikre sig nok energi i hverdagen.

REMs kan dog også opstå i samspil med forstyrret spisning eller en decideret spiseforstyrrelse. I sådanne tilfælde vil der ofte være behov for en bredere indsats, der både involverer en sportsdiætist og psykologbehandling af spiseforstyrrelsen.

Både REMs, forstyrret spisning og spiseforstyrrelser kan være skadelige for udøvernes fysiske og mentale helbred samt deres præstationsevne. Derfor er det vigtigt både som træner, forælder og udøver at have basal viden om disse emner, så du tidligt kan opspore, hvis der er behov for vejledning vedrørende udøverens kost og mentale trivsel.

I denne artikel kan du læse om både REMs, forstyrret spisning og spiseforstyrrelser. Vi indleder med en oversigt over hvilke muligheder, du har for vejledning og behandling, hvis behovet opstår.

 

DIFs trivselshotline

Danmarks Idrætsforbund har en hotline, man kan ringe til og få råd og vejledning, hvis man er bekymret for, at en idrætsudøver har eller er ved at udvikle en spiseforstyrrelse. Man kan ringe uanset, om man er træner, idrætsudøver eller forælder til en idrætsudøver. Telefonummeret er 2966 8670 og du kan læse mere om hotlinen her: https://www.dif.dk/raadgivning-og-stoette/trivsel-og-sundhed/spiseforstyrrelser

 

Foreningen Spiseforstyrrelser og Selvskades rådgivninger

Foreningen Spiseforstyrrelser og Selvskade har flere rådgivningsmuligheder. De tilbyder blandt andet en hotline for alle, der søger rådgivning vedrørende spiseforstyrrelser og selvskade samt en hotline til fagpersoner (fx trænere), der i deres arbejde kan møde mennesker med spiseforstyrrelser. Du kan læse mere om Foreningen Spiseforstyrrelser og Selvskades forskellige rådgivningstilbud her: https://spiseforstyrrelse.dk/raadgivning

 

Psykiatrifondens rådgivninger

Psykiatrifonden har flere forskellige tilbud, hvis du har behov for rådgivning om psykisk sygdom. Du kan se en oversigt over deres rådgivningstilbud her: https://psykiatrifonden.dk/hjaelp-raadgivning/psykiatrifondens-raadgivningstilbud

 

Egen praktiserende læge

Din egen praktiserende læge kan henvise dig til psykologbehandling eller anden behandling i det offentlige, hvis vedkommende vurderer behandlingen relevant. Derfor kan du gå til egen læge og søge hjælp, hvis du har udfordringer med et tvangspræget forhold til mad og træning eller andre psykiske udfordringer.

 

Privatpraktiserende psykolog (egenbetaling)

Det er også muligt at få hjælp hos en privatpraktiserende psykolog. Dette kræver ingen henvisning fra din egen læge, men til gengæld skal du selv betale for forløbet. Alt efter hvilken forsikring du har, er det muligt, at din forsikring kan dække et forløb hos en privatpraktiserende psykolog. Dette kan du undersøge hos din forsikring. Ved behov for hjælp til forstyrret spisning og træningsafhængighed anbefaler vi dog, at du bruger en psykolog med erfaring på dette område.

Team Copenhagen kan hjælpe med at pege i retning af en psykolog med rette faglige erfaring – kontakt os HER 

 

Omsorgssamtalen

Er du som træner eller forælder bekymret for en udøvers trivsel, kan det være svært at vide, hvordan du skal udtrykke din bekymring til udøveren. Derfor har Danmarks Idrætsforbund lavet en vejledning til, hvordan du kan forberede dig på samtalen og hvordan du kan udtrykke dig. Når du skal tage en omsorgssamtale med en udøver, kan du være opmærksom på flere ting. Det er en god idé at:

• Forberede dig inden samtalen
• Fortælle udøveren hvad du har observeret, som gør dig bekymret
• Være opmærksom på at følge op efter samtalen.

Du kan læse mere om hvordan, du griber samtalen an i DIFs vejledning her:

https://www.dif.dk/raadgivning-og-stoette/trivsel-og-sundhed/spiseforstyrrelser

Relativ Energimangel i Sport (REMs) er en udbredt tilstand hos udøvere, der opstår, når udøveren ikke indtager tilstrækkelig energi gennem mad til at dække sit store energibehov. REMs kan være skadeligt både for udøverens fysiske og mentale helbred samt for præstationsevnen. Derfor er det en god idé for både udøvere, forældre og trænere at have basal viden om REMs og sportsernæring, så du kan forebygge REMs og reagere tidligt, hvis det opstår. Du kan læse mere om REMs, symptomer og behandling af REMs i det følgende.

 

Hvad er REMs?

Lav energitilgængelighed opstår, når man ikke indtager nok energi til at dække sit totale energibehov. Dette vil gå ud over kroppens basale funktioner som immunforsvar, hjerte-kar system, muskelfunktion, knoglesundhed og reproduktivt helbred (fx menstruationscyklus). Kroppen prioriterer så at sige bevægelse, forstået på den måde, at den skruer ned for basale funktioner for stadig at kunne bevæge sig. Hvis kroppen har lav energitilgængelighed over en længere periode, vil det have negative konsekvenser for både fysisk og mentalt helbred, præstationsevne og skadesrisiko. Energitilgængeligheden kan beregnes ud fra følgende ligning:

 

Energitilgængelighed = (total energiindtag - energi brugt under træning eller bevægelse)/fedtfri masse

 

Når kroppens fedtfri masse (måles i vægt) indgår i ligningen, er det fordi energitilgængeligheden også er afhængig af kroppens basalstofskifte. Fedt har ikke et stofskifte og derfor er det den fedtfri masse, der indgår i ligningen. Det betyder også, at ens energibehov ikke kun er afgjort af den energi, man bruger i træning, men også af ens basalstofskifte. Derfor har du behov for at indtage flere kalorier end du forbrænder i din træning. Menneskekroppen har nemlig ikke kun behov for energi til at dække energi brugt på bevægelse, men også for at kunne opretholde basale fysiologiske funktioner.

 

Symptomer på REMs

For at kunne opdage REMs, er det vigtigt at kende til symptomerne på det. REMs kan nemlig være svær at opdage, fordi metaboliske tilpasninger, hvor basalstofskiftet sænkes, kan forårsage, at man ikke oplever et betydeligt vægttab. De helbreds- og præstationsmæssige konsekvenser af REMs er dog de samme, uanset om der opleves vægttab eller ej:

• Nedsat reproduktiv evne, udebleven eller uregelmæssig menstruation hos kvinder, rejsningsproblemer hos mænd og nedsat sexlyst hos både mænd og kvinder
• Maveproblemer (mavesmerter, forstoppelse, oppustethed, diarré)
• Jernmangel, blodmangel, dårlig respons på højdetræning
• Tristhed, depression
• Dårlig hukommelse, svært ved at træffe beslutninger
• Søvnproblemer
• Lavt blodtryk
• Nedsat muskelmasse, muskelsvaghed
• Nedsat immunitet (mere syg, oftere skadet, sværere ved at hele skader)

 

Præstationsmæssige konsekvenser ved REMs

• Færre trænings- og konkurrencedage som følge af hyppigere skader
• Nedsat træningsrespons
• Øget restitutionstid
• Nedsat muskelstyrke (både muskeludholdenhed, power og eksplosiv styrke)
• Nedsat udholdenhed

 

Opmærksomhedspunkter i kosten

Som udøver har du et højt energiforbrug gennem din træning. Derfor har du også brug for mere energi fra mad end en person, der ikke har en lige så høj træningsmængde. Denne høje energimængde kan være svær at dække, og derfor er det god idé at have basal viden om sportsernæring og dækning af idrætsudøveres store energibehov.

Team Danmark har lavet meget informativt vidensmateriale om sportsernæring, som vi i Team Copenhagen anbefaler dig at læse, hvis du vil vide mere om sportsernæring. Her kan du blandt andet læse om kost, væske, kosttilskud og kost som præstationsoptimering. Se mere her: https://www.teamdanmark.dk/til-atleter/sportsernaering

 

Behandling af REMs

REMs opstår som følge af for lav energitilgængelighed i relation til kroppens energiforbrug (Mountjoy et al, 2023). Derfor behandles REMs ved at øge energitilgængeligheden i kroppen. Det kan man gøre ved at flytte på en eller flere komponenter i energitilgængelighedsligningen. Det kan fx være, at man:

• Øger energiindtaget (spiser mere)
• Reducerer energiforbruget fra bevægelse (reducerer træningsmængde og/eller træningsintensitet)
• En kombination af begge (øger energiindtaget samtidig med at man reducerer træningsmængde og/eller træningsintensitet)

Det er svært at sige, præcis hvor lang tid der går, før REMs symptomerne forsvinder, efter man har øget energitilgængeligheden. Det afhænger blandt andet af, hvor lav energitilgængeligheden har været, og hvor længe man har haft for lav energitilgængelighed.

 

Tager jeg på i vægt, hvis jeg øger min energitilgængelighed?

Vægtøgning er en bekymring, der for nogle kan fylde ved tanken om at øge sin energitilgængelighed. Nogle frygter måske at tage på i vægt og som følge heraf opleve nedgang i præstationsevnen.

Der er dog flere nuancer til dette. Først og fremmest er det slet ikke sikkert, at du tager på i vægt, når du øger dit energiindtag. Hvis du har haft en for lav energitilgængelighed til at dække kroppens basale funktioner, vil kroppen prioritere at bruge den øgede energitilgængelighed til at sikre disse funktioner. Det betyder, at kroppen vil prioritere at bruge den øgede energi til at understøtte funktioner som eksempelvis din reproduktive evne, din muskelfunktion, din knogledensitet, din restitutionsevne - i stedet for at lagre energien som fedt. Hvis du har haft en meget lav fedtprocent, kan en eventuelt vægtøgning også være nødvendig for at sikre dit helbred og din præstationsevne på længere sigt.

 

Hvor kan jeg søge hjælp ved mistanke om REMs?

Ved mistanke om REMs kan du søge behandling hos egen læge og en sportsdiætist. Hos egen læge kan du få foretaget blodprøver for eventuelle mangeltilstande samt blive henvist til en DXA-scanning med henblik på at undersøge, om du har forringet knogledensitet som følge af REMs. Hos en sportsdiætist kan du få hjælp til at indtage nok energi i relation til dit energibehov.

Nogle af ovenstående symptomer kan også have andre årsager end REMs og derfor er det altid en god idé at få afdækket andre mulige årsager hos egen læge, hvis man oplever fx menstruationsforstyrrelser. I nogle tilfælde kan REMs også være forårsaget af forstyrret spisning eller tidlige tegn på en spiseforstyrrelse. I sådanne tilfælde anbefales det at supplere behandlingen med et forløb hos en psykolog med erfaring inden for spiseforstyrrelser. Under afsnittet “Trivsel - hvor finder du hjælp” kan du finde en oversigt over, hvor du kan få hjælp og rådgivning vedrørende REMs og spiseforstyrrelser.

Idrætsudøvere er i særlig høj risiko for at udvikle forstyrret spisning og spiseforstyrrelser i forhold til almenbefolkningen. Derfor er det en god idé, at udøvere, forældre og trænere har basal viden om trivsel, symptomer på spiseforstyrrelser og sportsernæring. I det følgende afsnit kan du blive klogere på risikofaktorer, forebyggelse og symptomer på spiseforstyrrelser hos idrætsudøvere.

 

Risikofaktorer

Risikoen for, at en udøver udvikler forstyrret spisning eller en spiseforstyrrelse, handler ikke kun om udøverens egen psykologiske profil eller hvilken idrætsgren, udøveren dyrker. Det handler også om den kultur, udøveren møder i sit træningsmiljø. Risikofaktorer i træningsmiljøet er:

• Hvis træningsmiljøet har stort fokus på kortsigtede præstationer frem for proces - særligt i ungdomsårene
• Hvis forholdet til træneren er præget af konflikt og mangel på tillid
• Ustabile træningsforhold eller hyppig trænerudskiftning
• Hvis andre i gruppen har forstyrret spisning, eller der er stort fokus på restriktiv spisning i træningsmiljøet
• Tidlig specialisering
• At blive skadet er i sig selv en risikofaktor

Risikoen for forstyrret spisning og spiseforstyrrelser er dog ikke kun afgjort af træningsmiljøet. Disponerende og udløsende faktorer kan også komme fra andre dele af udøverens liv, typisk som følge af en krise i familien (skilsmisse, sygdom o.lign.) eller i andre arenaer i livet (mobning, brud med kæreste o. Lign). Samtidig kan psykologiske faktorer spille ind. Det kan eksempelvis være, hvis den unge har svært ved at følelsesregulere sig selv, er meget perfektionistisk eller har lavt selvværd.

Sjældent kan én risikofaktor dog tilskrives årsagen til, at en udøver udvikler forstyrret spisning eller en spiseforstyrrelse. Udviklingen er ofte multifacetteret og kan skyldes en kombination af hændelser og risikofaktorer både i og uden for sporten. Uanset hvad, er det altid vigtigt at handle, hvis man oplever, at en udøver viser tegn på forstyrret spisning.

 

Forebyggelse

Selvom sporten er et sted med høj risiko for forstyrret spisning og spiseforstyrrelser, er der heldigvis også meget, vi kan gøre for at mindske risikoen for, at dette opstår hos udøverne. Både som træner, forælder og udøver har du indflydelse på, hvad det er for en mad- og træningskultur, der er dominerende i dit idrætsmiljø eller hos dit barn. I det nedenstående finder du råd til, hvordan du som henholdsvis træner, forælder og udøver kan være med til at skabe en sund mad- og træningskultur, der har en forebyggende effekt i forhold til forstyrret spisning og spiseforstyrrelser.

 

Som træner kan du være opmærksom på at:

• Vise udøverne at deres trivsel er vigtig for dig og at du går op i dem som hele mennesker – og ikke kun deres præstation
• Når du taler om krop, så læg vægt på hvordan kroppen fungerer, ikke hvordan den ser ud
• Være opmærksom på udøvernes helhedssituation. Hænger deres hverdag med træning, skole og venner/fritid sammen?
• Være inddragende og involvér udøverne i deres sportslige mål og udvikling
• Have et langsigtet fokus på proces og udvikling frem for kortsigtede resultater - særligt med unge udøvere
• Holde fokus på at mad er noget, der understøtter træningen, og som udøverne skal have nok af. Mad er ikke noget, der skal begrænses eller være restriktioner på

 

Som forælder kan du være opmærksom på at:

• Give dit barn madglæde ved at have faste måltider (fx aftensmad), når det er muligt, hvor I spiser sammen i ro og sidder og taler og hygger ved bordet
• Undgå at tale om “sunde” og “usunde” fødevarer. Læg i stedet vægt på madens næring og hvad den kan. Fx “simple kulhydrater giver energi og opfylder glykogenlagre i muskler” eller “protein genopbygger muskler efter træning” eller “grøntsager giver vigtige vitaminer” osv.
• Vise dit barn, at du selv har et afslappet forhold til mad og krop. Hvis du selv har problemer med dit kropsbillede eller ofte er på slankekur, så forsøg at udleve dette, når barnet ikke er til stede eller undgå at tale om det i barnets påhør
• Hjælpe dit barn ved at gøre snacks, restitutionsmåltider og lignende let tilgængelig. Hav kakaomælk, kiks, boller, müslibarer og lignende tilgængeligt både derhjemme og med på farten

 

Som udøver kan du være opmærksom på at:

• Når du er sammen med dine træningskammerater, så hold fokus på at italesætte mad som noget, der giver energi til træningen. Ikke som noget, der skal udelukkes eller være restriktioner på hverken i forhold til mængder eller bestemte madvarer
• Mærke efter din sult/mæthedsfornemmelse. Gå ikke og vær sulten længere tid ad gangen, men spis hvis du er sulten
• Gerne spise 3 hovedmåltider om dagen og minimum 2-3 mellemmåltider. Indtag både kulhydrat, protein og fedt ved hovedmåltider og kulhydrat og protein ved mellemmåltiderne (du må også gerne indtage fedt ved mellemmåltiderne, nogle kan dog opleve maveproblemer, hvis fedt indtages for tæt på træning). Læs evt. mere om sportsernæring hos Team Danmark: https://www.teamdanmark.dk/til-atleter/sportsernaering
• Vis interesse for dine holdkammerater. Spørg ind til, hvordan de har det og lyt anerkendende. Særligt hvis nogen lader til at have det svært eller holder sig lidt væk fra resten af gruppen. Sig det til din træner eller anden ansvarsperson, hvis du er bekymret for en af dine holdkammerater

 

Symptomer på spiseforstyrrelser hos idrætsudøvere

Spiseforstyrrelser kommer sjældent ud af det blå, men symptomerne vil typisk udvikles langsomt over tid. En spiseforstyrrelse er en klinisk diagnose (som eksempelvis anoreksi, bulimi eller atypiske spiseforstyrrelser), hvor der vil have været symptomer i form af såkaldt “forstyrret spisning” og et tvangspræget forhold til træning inden, det har udviklet sig til en klinisk spiseforstyrrelse. Kort sagt kan man sige, at spiseforstyrrelser og spiseforstyrret adfærd kommer på et spektrum, der starter med et sundt og intuitivt forhold til mad i den ene ende af spektret og har kliniske spiseforstyrrelser i den anden ende af spektret.

Figur 1. Denne figur tager udgangspunkt i psykiske tilstande relateret til mad, krop og træning. Det er vigtigt at understrege, at REMs derimod er en fysiologisk tilstand, der kan forekomme både med og uden spiseforstyrret adfærd. Derfor kan REMs forekomme uanset om hvilken del af spektret vedkommende befinder sig på.

 

Hvis en udøver har forstyrret spisning eller udviser et tvangspræget forhold til mad, er det ikke sikkert, at det udvikler sig til en klinisk spiseforstyrrelse. Det er dog alligevel altid en god idé at reagere ved tidlige tegn på forstyrret spisning, fordi der er en risiko for, at det udvikler sig til en klinisk spiseforstyrrelse. Samtidig er der større chance for hurtig recovery, hvis udøveren kommer i behandling tidligt i forløbet. Hvis symptomerne når at udvikle sig til en mere alvorlig spiseforstyrrelse, er behandlingsforløbet ofte længere og mere komplekst.

Derfor er det også vigtigt, at du som træner, forælder eller udøver kender til tidlige tegn på spiseforstyrrelser, så du kan reagere tidligt i forløbet. I punkterne nedenfor kan du se en oversigt over tidlige symptomer på spiseforstyrrelser. Vær opmærksom på, at disse er eksempler. Ikke alle med spiseforstyrrelser oplever samtlige symptomer, og nogle af symptomerne kan også forekomme uden, at de er udtryk for en spiseforstyrrelse. Hvis du oplever, at en udøver viser flere af disse tegn over en længere periode, er det dog en god idé at reagere. Du kan læse mere om hvad du kan gøre, hvis du er bekymret for en udøvers trivsel under afsnittet “Trivsel – hvor finder du hjælp”.

 

Fysiske symptomer på spiseforstyrrelse

• Hyppige skader, der tager lang tid at hele
• Nedsat knogledensitet - evt. hyppige træthedsbrud
• Træthed, præstationsnedgang både i træning og konkurrence
• Maveproblemer og mavesmerter
• Manglende eller uregelmæssig menstruation
• Eventuelt vægtændringer

 

Adfærdsmæssige symptomer på spiseforstyrrelse

• Træner meget og hårdt. Træner også udover det aftalte træningsprogram
• Virker trist og tilbagetrukken
• Irritabel, kan blive frustreret ved små ændringer i aftaler eller planer
• Taler meget om krop, vægt og mad
• Trækker sig fra madsammenhænge. Bruger undskyldninger for ikke at spise i fællesskab med andre. Eksempelvis: “jeg har spist”, “jeg er ikke sulten”, “jeg har glemt mit restitutionsmåltid”
• Spiser meget langsomt, flytter maden rundt på tallerkenen, spiser meget små bidder

REMs og spiseforstyrrelser opstår primært hos kvindelige udøvere og piger...

En dansk undersøgelse fra 2022 har fundet, at 23% af kvindelige eliteudøvere og 37% af kvindelige subeliteudøvere har symptomer på en spiseforstyrrelse. Dette gør sig gældende for 11% af mandlige eliteudøvere og 23% af mandlige subeliteudøvere. Selvom risikoen er højere hos de kvindelige udøvere, så er risikoen også høj hos de mandlige udøvere. Derfor er det vigtigt at være opmærksom på at forebygge og identificere spiseforstyrrelsessymptomer hos både mandlige og kvindelige udøvere.

I forhold til REMs er der generelt lavet mindre forskning vedrørende REMs hos mandlige udøvere end hos kvindelige. Den generelle forskning tyder på, at REMs er mindre udbredt hos mandlige udøvere end hos kvindelige. REMs hos mænd medfører de samme helbreds- og præstationsmæssige komplikationer som hos kvinder. Derfor er det vigtigt at være opmærksom på både REMs og spiseforstyrrelser hos mandlige såvel som kvindelige udøvere.

 

Spiseforstyrrelser er kun et problem i bestemte idrætsgrene...

Det er rigtigt, at forskningen generelt finder en højere forekomst af spiseforstyrrelser i visse idrætsgrene end andre. Det gør sig gældende for idrætsgrene, der er kendetegnet ved:

• At idrætsgrenen er vægtbærende eller en lav vægt kan have en biomekanisk betydning for sportspræstationen (fx løb, cykling og triathlon)
• At en æstetisk vurdering er en del af den sportslige præstation (fx dans og gymnastik)
• At man konkurrerer i vægtklasse og skal “i vægt” inden man konkurrerer

Det er dog ikke kun typen af idræt, men også kultur og normer i idrættens verden, der kan øge risikoen for spiseforstyrrelser og forstyrret spisning. Derfor er det altid en god idé at arbejde med forebyggelse af spiseforstyrrelser og med at øge vidensniveauet om spiseforstyrrelser og REMs hos trænere, forældre og aktive - uanset idrætsgren.

 

Udebleven/uregelmæssig menstruation er normalt og tegn på, at man træner “hårdt nok”...

Den førnævnte danske undersøgelse fra 2022 fandt, at 33% af kvindelige idrætsudøvere på tværs af idrætsgrene havde menstruationsforstyrrelser (Lichtenstein & Melin, 2022). Andre undersøgelser har fundet en forekomst på op mod 70% (Melin et al, 2014). Det er altså rigtigt, at menstruationsforstyrrelser er meget hyppigt blandt idrætsudøvere, men det betyder ikke, at det er “normalt”. Menstruationsforstyrrelser hos idrætsudøvere er ofte tegn på REMs, hvilket som nævnt er skadeligt for både helbred og præstationsevne. Derfor bør du altid handle, hvis du som idrætsudøver oplever menstruationsforstyrrelser. Du kan søge hjælp hos en sportsdiætist til at sikre, at du får energi nok og evt. hos egen læge med henblik på at få afdækket, om der er andre årsager end energimangel til menstruationsforstyrrelserne.

 

Der er ingen grund til bekymring, hvis udøveren er normalvægtig...

Spiseforstyrrelser kan komme i mange varianter. Særligt ved bulimi er det ikke sikkert, at der sker et betydeligt vægttab. Spiseforstyrrelsen er dog stadig skadelig for både fysisk og mentalt helbred hos den berørte. Samtidig kan lav energitilgængelighed (ved fx REMs eller restriktive spiseforstyrrelser) medføre metaboliske tilpasninger, der gør, at idrætsudøverens basalstofskifte sænkes, og der derfor ikke forekommer et betydeligt vægttab (Melin et al, 2014). Det er vigtigt at understrege, at både spiseforstyrrelser og REMs er skadelige for helbredet – uanset om de forårsager vægttab eller ej.

 

Sukkerholdige fødevarer er skadelige for en sportspræstation...

Idrætsudøvere har et meget stort energibehov. Hvis man kun eller primært spiser fuldkornsprodukter/komplekse kulhydrater, risikerer man som atlet at føle sig mæt, inden man egentlig har fået dækket sit energibehov. Derfor kan simple kulhydrater (der mætter mindre end fuldkornsprodukter) være en vigtig komponent i en udøvers kost, fordi de kan hjælpe med at sikre nok energi. En anden fordel ved simple kulhydrater er, at de optages hurtigt og dermed er optimale at indtage i tiden umiddelbart før, under og umiddelbart efter træning.

 

Referencer

Lichtenstein & Melin (2022): Spiseforstyrrelser og lav energitilgængelighed i dansk elite- og subeliteidræt. Syddansk Universitet. Odense

Melin, A., Tornberg, Å. B. Skouby, S., Møller, S. S., Sundgot-Borgen, J., Faber, J., Sidelmann, J. J., Aziz, M., Sjödin, A. (2014): Energy availability and the female athlete triad in elite endurance athletes.  Scandinavian Journal of Medicine and Science in Sport, 25, 5, 610-622

Mountjoy, M., Ackerman, K., Bailey, D., Burke, L., Constantini, N., Hackney, A., Heikura, I., Melin, A., Pensgaard, A. M., Stellingweff, T., Sundgodt-Borgen, J., Torstveit, M., Jacobsen, A., Verhagen, E., Budgett, R., Engebretsen, L., Erdener, U. (2023): International Olympic Committee’s (IOC) consensus statement on Relative Energy Deficiency in Sport (REDs). British Medical Journal, 57, 1073-1098                    

Sundgot-Borgen, J. & Torstveit, M. (2004): Prevalence of eating disorders in elite athletes is higher than in the general population. Clinical Journal of Sport Medicine, 14, 1, 25-32