Interview med sportspsykologisk konsulent Janne R. Mortensen om forældrerollen
Det er krævende at være et ungt menneske, der skal balancere ungdomsuddannelse og ungdomsliv med at dyrke sport på højt niveau med det dertilhørende pres fra såvel træningsmængde som konkurrenceaktivitet.
Derfor inviterede Team Copenhagen i juni 2023 Janne R. Mortensen fra Mental Motion til at holde et forældreoplæg til forældre til TC-elever om, hvordan man som forælder hjælper den unge bedst muligt muligt i mødet med forventninger og pres.
Janne R. Mortensen er specialist i mental sundhed hos unge mennesker, der dyrker meget sport, og har over 13 års erfaring med at hjælpe både de unge samt deres forældre i den vigtige rolle, de spiller.
Vi har også taget en lille snak med Janne, og det er der kommet denne lille artikel ud af. God læselyst 😊
»Det er ikke tendensen overhovedet!«
- Hvordan oplever du forældrenes engagement helt generelt?
»Det oplever jeg som kæmpestort. Folk, og særligt medierne, er meget interesseret i at høre historier om de her meget pacende forældre, der udlever deres egne ambitioner gennem deres børn, men jeg bliver bare nødt til at sige, at nu har jeg beskæftiget mig med det her område i over et årti, og jeg møder simpelthen så få, hvor jeg tænker, at det er tilfældet. Jeg møder nærmest kun forældre, der, med virkelig stor kærlighed, vil hjælpe alt hvad de kan. Når det så er sagt, er det klart, at det kan være en god idé med noget vejledning for forældrene, da det kan styrke måden de støtter på.«
- Hvad kunne det være f.eks?
»Nogle gange sker der det, at man ikke får justeret efterhånden som barnet bliver ældre. Den støtte, der fungerede godt da barnet var 10-11 år, er ikke nødvendigvis hensigtsmæssig længere når barnet er 15-16 år. En anden ting, som hyppigt kan ske, er, at man som forælder kommer til at gøre det, man selv ville have brug for, hvis man sætter sig i sit barns sted. Her er det vigtigt, at man husker på, at barnet har sine egne behov og sin egen måde at stå i verden på. Det kan være en god idé, at man får taget en snak i familien om hvad det egentlig er, barnet har brug for. At tage sådan en snak, kan også bidrage til at barnet føler sig hørt, hvilket gør samarbejdet lettere.«
(Janne R. Mortensen på billede til venstre - foto: Mental Motion)
»Der kan godt være en tendens til, at de bliver en smule uselvstændiggjort«
I en velmenende bestræbelse på at hjælpe og støtte sit barn, oplever Janne R. Mortensen en tendens til hvad hun kalder en ”uselvstændiggørelse” af den unge. Det sker i bedste mening, fordi forældrene på sidelinjen oplever et barn, der ”hele tiden er presset, og altid har travlt”. Det kan betyde, at forældrene har svært ved at trække sig tilbage.
»Jeg har stadig mødre og fædre, der ringer for at booke tid til deres 18-årige. Det sker også relativt ofte, at det er forældrene, som sørger for alt koordinering, og som initierer samtaler med trænere og lignende. Der kan altså godt være en tendens til, at de (de unge udøvere, red.) bliver en smule uselvstændiggjort.«
Ifølge Janne R. Mortensen, kan det også resultere i at der i hjemmet generelt skrues ned på kravene til den unge, hvilket kan være særligt udfordrende, hvis der er andre søskende i familien.
»Det jeg hører ofte er, at ”jeg kan jo ikke kan kræve det samme af ham eller hende, som jeg kan af de andre søskende" (der ikke dyrker sport på samme niveau med samme træningsmængde mv., red.). Det stiller jeg typisk nogle spørgsmålstegn ved. Det kan godt være, at du ikke kan kræve helt det samme, men du er nødt til at kræve noget. De skal være med til at lave mad en gang i mellem, f.eks. Jeg accepterer f.eks. ikke, at det er mor og far der booker, med undtagelse af den første gang. Det skal den unge selv gøre, også for at tage ejerskab. Det er noget vi prædiker her, og vi arbejder på, at få det lagt over på den unge selv. For det kan de godt.«
Forældrenes fortælling kan præge den unge
Janne R. Mortensen fortæller, at det tidligt i samtalerne med forældre og den unge bliver tydeligt, hvem der har klarest behov for rådgivning. Nogle gange er det den unge selv, og andre gange er det forældrene, der skal inviteres ind.
»Det kan f.eks. være, at forældrene har nogle fortællinger om deres barn, som bliver meget tydelige, når de taler om deres barn – både til barnet selv, og om barnet til andre. Typisk kan det være en fortælling som, ”du har svært ved det og det” eller ”lige nu har du det jo sådan og sådan”. Den måde at tale både til sit barn, men også om sit barn, foran andre på, det mærker børnene altså. Det kan være med til at gøre det svært for den unge i nogle situationer, hvor det ikke behøver at være det, fordi de får et selvbillede, som egentlig ikke er deres, men som de overtager fra mor og fars fortællinger.«
Janne R. Mortensen oplever samtidig, at forældrene hurtigt kan se denne dynamik, når der sættes ord på den, og at den derfor er mulig af ”afmontere”.
Tak fordi du læste med. Er du forælder til et ungt menneske der dyrker sport på højt niveau? Er der redskaber, perspektiver eller andet du gerne ville blive klogere på? I regi af Team Copenhagen Eliteidrætsakademi afholder vi gerne forældreoplæg om relevante emner - vi hører meget gerne fra dig, hvis du har forslag.